Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Udlændinge frygter ændring i skat

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 28/12/2011 - 10:29

SKAT Samfund og Politik


Der findes nok ikke en eneste resident udlænding i Spanien, der ikke frygtede det. Den nyudnævnte skatteminister, Cristóbal Montoro, vil nu f...

Der findes nok ikke en eneste resident udlænding i Spanien, der ikke frygtede det. Den nyudnævnte skatteminister, Cristóbal Montoro, vil nu følge Frankrig, der ikke giver kredit for skat betalt i pensionisters hjemlande.


Det er ikke første gang Cristóbal Montoro er på banen med det synspunkt. Han var også skatteminister i den forrige PP-regering og kom med et lignende forslag kort tid inden, PP tabte regeringsmagten til PSOE.

 

På fredag holder Premierminister, Mariano Rajoy, sit næste ministerrådsmøde, hvor der ventes vedtaget flere presserende forslag for at bringe Spaniens økonomi på fode.


Dagbladet El Mundo har interviewet en række af de nye ministre om, hvordan de vil reducere misteriernes udgifter eller skabe nye indtægter. Det overordnede mål er jo, at der skal spares 16,5 milliarder euro til næste år.

 

Cristóbal Montoro da han tidligere var skatteminister


Skatteminister, Cristóbal Montoro, er nok den mand, som kommer til at betyde mest for både udlændinge bosiddende i Spanien og turister på kortere visit. Han har allerede indført en turistskat på 3 euro pr. overnatning i hoteller i Catalonien.

 

- Vi overvejer at pålægge regionerne en turistskat på 8 euro pr. overnatning, så regionerne kan få reduceret deres underskud yderligere, siger han til dagbladet El Mundo.

 

De er kun udgifter

Mange udlændinge – blandt andet danskere – har nydt godt af, at den spanske stat hidtil har givet fradrag for skat betalt af pensioner i hjemlandene.

 

- Vi kan med Spaniens nuværende økonomi ikke længere tillade os, at hjemlandene scorer hele skatteprovenuet, når de pågældende pensionister bor i Spanien og benytter sig af landets infrastruktur og sociale ydelser, forklarer han til El Mundo.

 

På spørgsmålet om disse udenlandske pensionister så ikke vil rejse fra Spanien, svarer han:

- Det er der desværre ikke noget at gøre ved, de er jo kun udgifter for os.

 

I tilfældet med danske pensionister får Spanien ikke en eneste skatteeuro, da skatten i Danmark er meget højere end i Spanien.

 

Frankrig giver ikke kredit for dansk skat, efter Danmark opsagde dobbeltbeskatningsoverkomsten. Så her skal en dansk tilflyttet pensionist betale skat i begge lande.

 

Dumt

Oppositionen i Parlamentet har allerede tilkendegivet sin modstand. I går udtalte PSOEs premierministerkandidat, Alfredo Rubalcaba, blandt andet, at forslaget om turistskatten er noget af det dummeste, han har hørt.

 

- Vi skal tiltrække turister – ikke jage dem væk, kommenterede han Cristóbal Montors udtalelser til El Mundo.
 

Er denne historie fup? Hvis du mener det, så skriv det i en kommentar nedenfor. Blandt de rigtige svar, trækker vi lod om en fup-gave - men du kan kun vælge én historie!!!

 

Kommentarer

Det kan da jo kun være fup . Landet går jo falit uden oz. :))
Det kan da jo kun være fup . Landet går jo falit uden oz. :))
Det er fup, det er ikke det Spanien har brug for, lad os danskere beholde den spanske skat, som den er nu, ellers rejser vi hjem, og så kommer der virkelig pengenød i den spanske statskasse.
Denne artikel er fup!
Det lyder for dumt til være sandt.
Denne artikel er fup. Spanien har brug for beskæftigelse til bl. a. de ufaglærte og det kan bl.a. Danskerne være med til ved dels at besøge dette dejlige land eller ved at købe fast ejendom.
"Frygter ændring i skat." Den tror jeg ikke på, det lyder for dumt.
Det giver jeg dig ret i Britta
man kan sige meget om den nye regering, men SÅ dum kan ikke engang denne regering være. APRIL APRIL

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.