Udlændinge smutter fra regningen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 12/04/2011 - 11:45
Samfund og Politik
Hvad gør man, når ens bolig ryger på tvangsauktion, og man ikke kan betale sin gæld? Smider nøglerne, tager benene på nakken og stikker af...
Hvad gør man, når ens bolig ryger på tvangsauktion, og man ikke kan betale sin gæld? Smider nøglerne, tager benene på nakken og stikker af fra det hele.
Udlændinge på tvangsauktion
Et stigende antal udlændinge stikker af fra deres gæld. Det viser nye tal fra landets dommerkontorer. I løbet af de seneste tre år er antallet af tvangsauktioner næsten firedoblet til de 93.622, som blev registreret i 2010. Hovedparten af tvangsauktionerne vedrører ejendomme tilhørende immigranter, som ikke længere er i stand til at betale af på deres boliglån. Det fremgår af kilder fra det øverste retslige råd, el Consejo General del Poder Judicial.
For nogle lykkes det at stikke af, men i langt de fleste tilfælde er de spanske myndigheder i stand til at støve den skyldige op igen. Det gælder især, hvis skyldneren kommer fra Europa eller et andet land i den vestlige verden.
De kommer efter dig!
Den retlige anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske domme giver en domstol i Spanien mulighed for retsforfølgelse i for eksempel Ecuador og Rumænien, men processen kan tage lang tid. Der er derfor ingen grund til at tro, at den bedste løsning er at tage benene på nakken og smutte ud af landet, siger retslige kilder.
Også bankerne erkender, at det kan være en kostelig affære at spore en skyldner i hans eller hendes hjemland, men hvis der er retslig mulighed for det, så bliver det alligevel gjort, oplyser kilder inden for den spanske bank-verden. Hvis der er tale om en EU-borger, er problemet noget mindre. Her har et EU-direktiv siden 2001 sikret banker og dommerkontorer adgang til retsforfølgelse i de øvrige EU-lande.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.