Udnyttede Ryanair katastrofen?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 19/08/2013 - 09:50
Fly & trafik
Ryanair nægter pure alle beskyldninger om, at selskabet har udnyttet tog-katastrofen i Santiago de Compostela til at score kassen.
Ryanair nægter pure alle beskyldninger om, at selskabet har udnyttet tog-katastrofen i Santiago de Compostela til at score kassen.
I et nyt brev til online-rejsebureau Rumbo og forbrugerorganisationen Ceaccu afviser selskabet anklager om, at billetpriserne blev sat op efter togkatastrofen i Santiago. Det irske luftfartsselskab har sendt et brev til Rumbo den 13. august og meddeler, at der vil blive anlagt sag mod søgemaskinen, fordi man ikke har tilbagekaldt sin anklager, efter at Ryanair havde sendt sit første klagebrev den 8. august.
Ryanair afviser Rumbos anklager om, at prisen for to personer fra Madrid til Santiago blev skruet i vejret umiddelbart efter ulykken.
Ryanair har desuden sendt et brev til den spanske forbrugersammenslutning, efter at der var indgivet en klage fra de galiciske forbrugermyndigheder om prisforhøjelser på ruterne til lufthavnen i Santiago.
Fordoblede prisen
Sagen går tilbage til en artikel i dagbladet El Mundo den 29. juli, hvor en søn til et af tog-katastrofens ofre havde havde forsøgt at reservere flybilletter hos Ryanair fra Madrid til Santiago de Compostela gennem flysøgemaskinen Rumbo.
Klokken seks om morgenen dagen efter togulykken reserverede han to billetter for i alt 471 euro, men ventede derefter forgæves på en bekræftelse via e-mail. To timer senere havde han endnu ikke modtaget nogen mail. Hans kæreste kontaktede Rumbo for at høre, hvad der var galt, og selskabet hævdede da, at man ikke havde været i stand til at bekræfte bookingen, fordi Ryanair pludselig havde sat prisen op til til 800 euro for de to passagerer.
Parret besluttede derefter at køre de 600 km til Santiago de Compostela, i protest over at nogen skulle tjene penge på ulykken, skriver The Local.
Men den holder ikke, siger Ryanair, som er klar til at indlede et juridisk slagsmål mod Rumbo.
I en fax sendt til det Madrid-baserede selskab siger advokater for det irske flyselskab, at interne undersøgelser ikke viser nogen registrering af bookinger for de to kunder, der i artiklen kalder sig for Ángel og Elisa.
Kræver dementering
Talsfolk fra Ryanair siger også, at ingen af de tre Madrid-Santiago flyvninger den 25. juli havde individuelle sædepriser på 400 euro.
I faxen anmoder luftfartsselskabet derfor Rumbo om at bekræfte, at der ikke var foretaget bookinger for Ángel og Elisa. Ryanair kræver, at firmaet dementerer anklagerne om, at parrets flyreservation blev annulleret, fordi Ryanair øgede priserne.
Rumbo nøjes med at udsende en erklæring, hvori det oplyses, at selskabet ikke har nogen indflydelse på flyselskabernes priser.
Rumbo er en online søgemaskine, der fungerer som et mellemled mellem luftfartsselskaberne og kunderne ved at levere sammenlignelige priser. Præcis som du måske kender det fra Momondo og Kayak.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.