Udrydningstruede døde dyr for en formue
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/04/2022 - 07:00
Krimi og katastrofe
VIDEO: Guardia Civil har beslaglagt 1.090 udstoppede dyr til en værdi af over 29 millioner euro. Det er det største fund af beskyttede arter nogensinde på nationalt plan og et af de største i Europa.
Flere hundrede eksemplarer fra listen over udrydningstruede dyr er blevet beslaglagt i den største sag om den slags nogensinde i Spanien.
En person bliver nu efterforsket for smugleri og en anden for overtrædelse af beskyttet flora og fauna i Bétera Kommune, Valencia.
Der blev foretaget en ransagning af et kæmpe område med over 1.000 udstoppede dyr.

Af de fundne eksemplarer tilhørte 405 CITES, der er en liste over udrydningstruede dyr, som nyder særlig beskyttelse. Nogle af dem var endda uddøde, som for eksempel oryx dammah, mens andre praktisk talt er uddøde, som for eksempel addax og den bengalske tiger.
Værdien af de fundne genstande anslås at være mere end 29 millioner euro.

Der er tale om det største fund af beskyttede udstoppede dyr nogensinde i Spanien - ja faktisk et af de største i Europa.
Efterforskningen begyndte tilbage i november 2021, da politiet blev opmærksomme på en mulig privat samling af udstoppede dyr i Bétera Kommune.
I forbindelse med de fortsatte undersøgelser fandt politiet området på over 50.000 kvadratmeter, som indeholdt et hus og to lagerhaller. Her fandt man den omfattende samling af 1.090 udstoppede dyr.

Ud over de nævnte CITES-dyr blev der også eksemplarer fundet forskellige andre typer dyr med forskellige beskyttelsesniveauer som gepard, leopard, løve, los, lynx, isbjørn, sneleopard, hvidt næsehorn. Blandt de fundne genstande var også 198 store stødtænder fra elefanter.
I operationens næste fase skal politiet nu i gang med at analysere al den dokumentation, som ejeren har fremlagt for at retfærdiggøre besiddelsen af de mange dyr.
Kan måske også interessere dig
Én død i vinterstormen, som skaber kaos på Den Iberiske Halvø
VIDEO: Kraftig regn og voldsomme vindstød har ramt store dele af landet og skabt store udfordringer.
Vi laver torsdagens etape 6 i La Vuelta om til en opdagelsestur for dig i bil
Spændende tur gennem både Spanien og Andorra på godt 160 kilometer tager cirka tre timer i ren køretid +++ alle dine stop for at nyde …
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















