Udsalgsfeberen raser
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 09/01/2012 - 12:19
Penge & Forbrug
Så er det tid til at spidse albuerne. Hver indbygger i Málaga Provinsen bruger mellem 50 og 90 euro på vinterudsalget, der startede lørdag d...
Så er det tid til at spidse albuerne. Hver indbygger i Málaga Provinsen bruger mellem 50 og 90 euro på vinterudsalget, der startede lørdag den 7. januar.
Man kan næsten høre startskuddet... ooog sæt i gang!
Ved de mest eftertragtede udsalgssteder var der 30 minutters kø – men det gør ikke noget, for det er det værd, mente nogle af de mest ivrige udsalgs-jægere, som lørdag morgen havde stillet sig i kø for at være blandt de første.
Op til 80 procent rabat
Og der er mange penge at spare på nedsatte varer. Udsalget er startet med kæmperabatter på 50, 70 og endog 80 procent på tøj og tilbehør, og det betød, at der var sort af mennesker i de største indkøbscentre på udsalgets første dag.
Der bliver møvet og løbet
El Corte Inglés og flere andre store butikskæder tog hul på udsalgets start ved at åbne en time tidligere. Den andalusiske handelsstandsforening CECA, forventer, at der i Málaga i år bliver omsat for godt 50 millioner euro, hvilket er fem procent mere, end sidste år.
Husk at udsalg hedder ”Rebajas” og ikke skal forveksles med ”Promociones” eller ”Liquidaciones”, der ikke er omfattet af betingelserne i udsalgs-loven. Vinterudsalget fortsætter frem til den 7. marts.
Der var nu også nogle enkelte, der gik stille og roligt...
Tøjbutikken Desigual kørte en kampagne, som gik ud på, at alle der mødte op i butikken - kun iført undertøj, ville blive klædt på gratis. Det tilbud var der mange, der ikke kunne modstå:
Højt humør uden for en af Desigual-butikkerne
Brrr...
Det er ikke første gang, Desigual laver sådan et stunt. Se video her
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.