Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Uenighed om lokale rabatter

Skrevet af Pia Bruun, fre, 21/05/2010 - 11:43

Penge & Forbrug

Der var igen optræk til tumulter på et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde i Fuengirola.

Der var igen optræk til tumulter på et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde i Fuengirola.

Det socialistiske oppositionsparti forlod rådhussalen i protest mod, at kommunens konservative borgmester, Esperanza Oña, havde afvist et dagsordensforslag fra oppositionspartiet PSOE.


Borgmesteren henviste til, at forslaget ikke holdt sig inden for de kriterier, der er gældende for fremsættelse af dagsordensforslag.

Det fik PSOE's byrådsmedlemmer til at udvandre fra den anden del af mødet, der handlede om vedtagelse af et dekret, der giver særlige rabatter på 30 procent til de indbyggere, der er tilmeldt det kommunale folkeregister. Til gengæld er de lokalte skatter til ikke-residente blevet sat op med 46 procent.

Forslaget blev vedtaget med PP's stemmer for.

PSOE mener, at forslaget lægger en dæmper på turismen i kommunen, fordi det rammer personer, der ønsker at købe ferielejlighed i kommunen. Partiet mener, at der skal være ens beskatning for alle borgere. PSOE's kritik af det omstridte forslag har resulteret i en klage til den andalusiske højesteret (TSJA), som herefter annullerede det kommunale dekret med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2004.


Men byens konservative styre har åbenbart ikke tænkt sig at bøje sig for højesterets afgørelse, for i går blev det omstridte dekret altså vedtaget. Igen.

Borgmester Esperanza Oña siger, at hvis dekretet ikke vedtages, vil det betyde at byens indbyggere skal betale 30 procent mere for alle de kommunale afgifter, der er blevet opkrævet lige siden dekretet blev annulleret i 2004.

Talsmand for PSOE i Fuengirola, Javier Garcia Leon, er lodret uenig. Han siger, ”at den kommunale forvaltning burde være den første til at overholde lovens krav, og hvis der er en dom fra højesteret, som siger at kommunens dekret er ulovligt, så må dekretet laves om”.

Også det lille oppositionsparti PA stemte i går for en ændring af dekretet.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.