Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ufattelig Cimber-ledelse

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/06/2011 - 11:45

Rejser & oplevelser


På en eller anden måde fik Cimbers bestyrelsesformand og administrerende direktør i går den ekstraordinære generalforsamlings accept til at...

På en eller anden måde fik Cimbers bestyrelsesformand og administrerende direktør i går den ekstraordinære generalforsamlings accept til at vinke farvel til deres aktieværdier. Men ingen forstår, hvad det går ud på.

 

Når Karsten Ree, storaktionær i Cimber, ikke forstår tingenes sammenhæng, er alle andre vel undskyldt for heller ikke at forstå noget... På generalforsamlingen i går afleverede Karsten Ree en bredside til selskabets ledelse:

 

- Jeg har overordentlig svært ved at se, hvad der foregår og overrumples gang på gang af ledelsens dispositioner. Som jeg forstår det, er Cimber Sterling havnet i et blodrødt hav af ulykkeligheder, lød den skarpe udmelding.

 

Karsten Ree

 

Og når man læser bestyrelsesformand, Vilhelm Hahn-Petersens, beretning fra den ekstraordinære generalforsamling i går, stiger forståelsen kraftigt for Karsten Ree's bredside.

 

Klik her for selv at læse den og giv eventuelt en kommentar her på siden.

 

Godkendt aftale ikke engang tilstrækkelig

Et væsentligt afsnit i beretningen handler om, at den indgåede aftale med den amerikanske kapitalfond GEM ikke engang er nok til at redde Cimber ud det "blodrøde hav af ulykkeligheder":

 

"Som nævnt i vores selskabsmeddelelse udsendt den 17. maj har bestyrelsen dog konkluderet, at GEM aftalen ikke kan stå alene. Baseret på den markedsmæssige udvikling i de sidste 2 år, herunder en vedvarende overkapacitet i Cimber Sterlings marked, som har sat sine spor, vurderer vi, at selskabets kapitalgrundlag er utilstrækkeligt. GEM vil hjælpe på dette, men Cimber Sterling har behov for en partner som enten umiddelbart eller på sigt kan gøre selskabet til et potentielt bærende fundament i en konsolidering af luftfartsindustrien”, står der blandt andet i beretningen.

 

Fortsat på spanden

Cimber Sterling er altså stadig i uføre. Igen i dag – fra den helt tidlige morgenstund - har Spanien i Dag/Radio Solymar bedt om interview med administrerende direktør Jacob Krogsgaard.

Og igen i dag har det ikke været muligt for Jacob Krogsgaard at besvare de spørgsmål, som er afgørende for vores lyttere og læsere.

 

Vi har meddelt kommunikationschef Signe Thorup, at vi betragter det manglende svar som udtryk for, at han ikke ønsker at udtale sig. Signe Thorup har efterfølgende svaret: ”Jacob har fået besked om din forespørgsel. Han vil vende tilbage snarest, når hans travle kalender tillader det”.

 

Hvornår 'snarest' er, vil tiden vise.

 

Vi vil - blandt andre - gerne have svar på følgende spørgsmål:


GEM-aftalen er ifølge beretningen ikke tilstrækkelig til at redde Cimber Sterlings skrantende økonomi. Hvor længe kan selskabet holde, hvis der ikke kommer en ny investor/køber på banen?

Er de skræmte rejsebureauer igen begyndt at booke hos Cimber Sterling?

Inden Cimber startede sin sterling-aktivitet, trak de daværende ejere et betydeligt millionbeløb ud af virksomheden. Er det de penge, som Cimber Sterling har manglet lige siden?
 

For os er det ufatteligt, at Cimbers administrerende direktør, der er den eneste, som kan udtale sig i sagen, ikke har tid til at pleje selskabets kunder.
 

Kommentarer

Cimber Sterling minder mig om en tilskadekommet, der nu får kunstigt åndedræt og hjertemassage indtil ambulancen kommer og henter patienten. Operationen skal være udskiftning af både hjerte og hjerne.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.