Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lig af skandinav fundet i december

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 09/01/2013 - 11:23

Krimi og katastrofe


20. december tog han på juleferie på Gran Canaria. Den 27. december skulle turen gå hjem til Danmark igen, men familien ventede forgæves, da...

20. december tog han på juleferie på Gran Canaria. Den 27. december skulle turen gå hjem til Danmark igen, men familien ventede forgæves, da den 65-årige dansker aldrig dukkede op. Et uidentificeret lig er blevet fundet på øen.

 

Spanien i Dag har prøvet at komme i kontakt med eftersøgningsafdelingen hos Nyborg Politi for at få mere at vide om nyborgenseren, der forsvandt under sin ferie på Gran Canaria. Læs mere her

 

Det har desværre været ikke muligt at få en kommentar inden dagens deadline, hvor vi gerne ville have spurgt om:

 

  • Hvornår blev manden meldt savnet?
  • Hvornår sendte Nyborg Politi billedmateriale og oplysninger til spansk politi?
  • Har Nyborg Politi modtaget svar fra det spanske politi?
  • Hvorfor tog manden alene af sted?
  • Mistænker man, at der er foregået en forbrydelse?

 

Lig er skandinav

Den 25. december blev der gjort et uhyggeligt fund i havne-bassinet i lystbådehavnen i Puerto Rico, hvor liget af en cirka 60-årig mand flød rundt.

 

Liget blev fundet kl. 11 om formiddagen af en tilfældig forbipasserende, der fik øje på den livløse krop, der flød i vandet ud for Calle Puerto Base. Politiet antog med det samme, at der på baggrund af hans udseende var tale om en skandinavisk turist og kontaktede nærliggende hoteller for at høre, om der var meldt nogen savnet – dog uden resultat.

 

Manden havde en kvæstelse i hovedet, og de retsmedicinske undersøgelser antyder, at manden formentlig er faldet på havnekajen, har skadet hovedet og er faldet i vandet. Den druknede havde ingen pung eller ID-kort på sig, da han blev fundet, men han havde dog stadig sit armbåndsur på, og politiet tager det som et tegn på, at der ikke er tale om rovmord.

 

Spansk politi har intet hørt fra Danmark

Sagen er overdraget til kriminalpolitiet i San Bartolomé de Tirajana. Spanien i Dag har ved middagstid talt med dommerkontoret i San Bartobolé de Tirajana, som oplyser, at efterforskningen i sagen fortsætter.

 

En af de vagthavende bekræfter, at liget af den 65-årige er en udlænding, men afviser at udtale sig om mandens identitet.

 

Dommerkontoret kender dog ikke noget til, at der skulle være modtaget hverken billeder eller oplysninger fra dansk politi og vurderer, at der går endnu en uge, før sagen om den druknede udlænding afsluttes.

 

Spanien i Dag følger op på sagen...

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.