Husejere i limbo

Stor del af landejendomme på Mallorca er opført ulovligt eller med rod i tilladelserne. Nu kommer loven, der skal afgøre de ulovlige boligers skæbne.

Ejerne af ulovlige byggerier på Mallorca venter nu spændt på et udkast fra lokalregeringen på Balearerne om fremtiden for de omkring 30.000 ulovlige huse, der menes at findes på den populære spanske ferieø.

Udkastet skal gøre det klart, hvilke af de ulovlige huse, der kan blive lovlige og hvilke der må forblive ulovlige.

30.000 illegale huse

Der bor omkring 400.000 personer uden for byerne på Mallorca.

Urbaniseringen af de store landområder tog for alvor fart i 1990-erne og det anslås, at en femtedel af de i alt 150.000 bebyggelser, der er opført i landområderne, er ulovlige, skriver El Mundo.

Smuthullerne for at bygge ulovligt på Mallorca er de samme som for resten af fastlandet.

Typisk ansøger ejeren af et stykke jord om tilladelse til opførelse af et skur på mellem 25 og 50 kvadratmeter. Når den tilladelse er indhentet, og skuret er bygget og godkendt, kan man så begynde at bygge skuret større, så det til sidst er et hus man kan bo i.

Ansøgninger eksploderede

Spørgsmålet er nu, hvilken skæbne de ulovlige boliger og og særligt deres beboere skal lide.

I perioden mellem 1991 og 1995 modtog lokalstyret El Consell de Mallorca, mellem 400 og 500 ansøgninger om byggetilladelse, hvoraf der blev givet ca. 200.

Da lokalregeringen i midten af 90-erne meddelte, at minimumsarealet for opførelse af en beboelsesejendom ville blive sat op til mellem 7.000 og 14.000 kvadratmeter, eksploderede antallet af ansøgninger til 900, og tre år efter, i 1999, var antallet steget til 2.000.

Der anslås at være mellem 20.000 og 40.000 ulovligt opførte huse på Mallorca. I 1999 viste en undersøgelse, at 80 procent af alle landejendomme på Mallorca ikke havde tilladelserne i orden.