Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ulven er tilbage

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 16/10/2013 - 01:00

Vejr og natur


Ulveflok har valgt at bosætte sig i den nyligt udpegede Guadarrama Nationalpark i Madrid.

Ulveflok har valgt at bosætte sig i den nyligt udpegede Guadarrama Nationalpark i Madrid.

 

Dyret blev ellers fordrevet fra Madrid-regionen i 1940'erne, men fra 2007 og fremefter har der været spor og rapporter om, at der er blevet spottet ulve i bjergene omkring Segovia i Castilla y León.

 

Kameraer har fanget ulvene i naturen

 

Nu har ”de vilde hunde” så udset sig den spanske hovedstadsregion som deres nye hjem, og holder til i flok i den nyudnævnte nationalpark, fremgår det af rapporter fra miljøudvalget.

 

Flokken vokser

Der er dokumentation for fødsel af tre unger i foråret 2013, og familien består nu af to voksne og de tre unger.

 



- Vi skal kunne rumme dem, fordi deres tilstedeværelse er en klar indikator for, at ulven hører hjemme i Madrid-regionen, der viser sig at have en misundelsesværdig biodiversitet, siger den regionale miljøsekretær, Borja Sarasola.

 

Normalt med ulve i Madrid

 

Men det er ikke nogen overraskelse for alle

 

 - Det er en helt naturlig og forventet proces, fordi Madrid er omgivet af provinser, hvor arten i forvejen trives, siger biolog Juan Carlos Blanco; en anerkendt ulve-ekspert og initiativtager til den eneste ulve-tælling, der blev gennemført i Spanien i 1988.

 

 

Men uanset hvad, det vil aldrig komme til et stort antal ulve i hovedstadsområdet, forsikrer biologen.

 

- Ulven kan virkelig kun leve på en tredjedel af Madrids territorium i de områder, hvor forholdene er stadig optimale, siger Blanco.

 

Se video af ulvene

 

Han afviser, at der er tale om nogen trussel, men kalder dem derimod 'gode ulve' og forklarer, at de egentlig bare gerne vil passe sig selv. Faktisk skal man virkelig gøre en indsats for nogensinde at få øje på dem.



Genskabelse af Madrids naturområder har også resulteret i en tilbagevenden af gribben og odderen.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.