Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ulykke skaber trafikkaos

Skrevet af Pia Bruun, søn, 28/11/2010 - 22:10

Sundhed & sygdom

Der opstod vild panik, da 30 biler lørdag eftermiddag drønede sammen ved indkørslen til San José tunnellen i Málaga.

Der opstod vild panik, da 30 biler lørdag eftermiddag drønede sammen ved indkørslen til San José tunnellen i Málaga.

Ulykken skete kl. 14.20 og og førte til et totalt kaos for trafikanter på vej til og fra Màlaga.

Det glatte føre betød, at ulykken fik enorme konsekvenser.

En kranvogn påkørte en pille ved indkørslen til tunnellen, og blev umiddelbart efter ramt af flere bagved kørende bilister, som ikke nåede at bremse op i tide.

Under sammenstødet, som skete uden nogle alvorlige personskader, begyndte kranvognens brændstoftank at lække. En stor oliepøl bredte sig sammen med regnvandet over de meste af kørebanen og sendte de øvrige bilister ud i rabatten.

I alt 30 biler kollidere på kryds og tværs af kørebanen. Ingen mennesker kom alvorligt til skade. To måtte behandles for chok.

Mindst 30 biler var involveret i sammenstøddet på ringevejen i Màlaga

Men det var ikke her, katastrofen indtraf.

Det var i den modsatte kørebane, hvor nysgerrige bilister bremsede op for at se hvad der var sket.

Mindst ti biler blev involveret i et gigantisk harmonikasammenstød, som bredte sig bagud til de øvrige bilister, som var på vej gennem tunnellen.

Hele strækningen blev spærret af, og trafikken var først normaliseret over midnat.


 

Værre gik det for passagererne i to personbiler, der lørdag eftermiddag kl. 16.15 kolliderede på ringvejen mellem Torre del Mar og Casabermeja. Her omkom tre personer, og en fjerde er alvorligt kvæstet.

Derudover har der været en række mindre uheld, og politiet advarer endnu en gang om meget forsigtig kørsel i det våde vejr.

Ialt 19 mennesker blev dræbt i den spanske weekend-trafik.

Der faldt lørdag 80 mm. Nedbør i Mijas, 52 mm. I Coín, 48 mm. I Fuengirola, mens der kun blev målt 20 mm. I Màlaga centrum.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.