Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Er mobil-snak farligt på flyet?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 31/08/2012 - 07:00

Rejser & oplevelser


Nu skal det undersøges, om mobilbrug i luften kan faktisk kan påvirke flys elektronik, eller om det blot er en nem undskyldning, når flyperso...

Nu skal det undersøges, om mobilbrug i luften kan faktisk kan påvirke flys elektronik, eller om det blot er en nem undskyldning, når flypersonalet vil undgå mobilsamtaler i kabinen.

 

Det er de amerikanske luftfartsmyndigheder, Federal Aviation Administration (FAA), der er i gang med undersøgelsen. Det skriver check-in.dk. FAA har taget kontakt til en lang række luftfartsselskaber for at høre selskabernes erfaring med mobiltelefoner ombord.

 

Unødvendig og overdreven

I undersøgelsen vil FAA finde svar på spørgsmål såsom ”Har I oplevet situationer, hvor en passager har glemt at slukke sin mobiltelefon og hvor det har påvirket flyet? Eller er der i virkeligheden tale om en unødvendig og overdreven sikkerhedsforanstaltning, når stewardesser verden over formaner passagererne om at slukke for de elektroniske apparater?”

 

Ifølge check-in.dk håber lufthavnsmyndighederne at kunne slække på reglerne for brug af elektronik ombrd på flyene.

 

I dag er tændte mobiler bandlyst under hele flyveturen, mens anden elektronik kan tændes efter flyet har nået sin flyvehøjde.

 

Farlige mobiltelefoner

Selvom mobiltelefoners radiosignaler udnævnes som en stor fare for flyets elektronik, tillader flere og flere luftfartsselskaber brug af trådløst internet.

 

FAA vil også kigge nærmere på muligheden for at lave fly, der ikke bliver påvirket af passagerers elektroniske apparater.

 

De amerikanske luftfartsmyndigheders anbefalinger følges ofte af andre luftfartsmyndigheder rundt omkring i verden. Derfor vil europæiske luftfartsmyndigheder sandsynligvis følge trop, hvis FAA beslutter at lempe på reglerne for brug af elektronik.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.