Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Unge har ikke råd til eget hjem

Skrevet af , fre, 09/05/2014 - 11:00

Bolig


Spaniere under 30 år skal tjene hele 86 procent mere, hvis de vil gøre sig håb om at købe egen bolig. Den høje arbejdsløshed presser lønn...

Spaniere under 30 år skal tjene hele 86 procent mere, hvis de vil gøre sig håb om at købe egen bolig. Den høje arbejdsløshed presser lønniveauet, da lønmodtagerne er mere tilbøjelige til at acceptere en lav løn. En elendig løn er trods alt bedre end ingen løn.

 

Tallene kommer fra det spanske ungdomsråd, El Consejo de la Juventud de España (CJE), som peger på den skyhøje ungdomsarbejdsløshed på 55,1 procent for unge under 25. Den høje arbejdsløshed presser lønniveauet, da lønmodtagerne er mere tilbøjelige til at acceptere en lav løn. En elendig løn er trods alt bedre end ingen løn.

 

De har ikke engang råd til de allermindste huse med den løn de får i dag. En ung spanier skal i dag bruge 55,9 procent af sin løn på at betale af på et boliglån, og der er vel at mærke tale om en beskeden hybel på lige knap 54 kvadratmeter.

 

Tre ud af fire bor hos mor og far

Undersøgelsen viser, at kun en ud af fire unge flytter hjemmefra inden de er fyldt 30. Hovedårsagen er arbejdsløshed og manglende finansieringsmuligheder.

 

52 procent af alle unge i arbejde har et job, der ligger langt under deres faglige kvalifikationer. Halvdelen har kun sæsonarbejde, og i 46 procent af alle tilfælde har de en kontrakt på mindre en et års varighed.

 

Formanden for CJE, Ricardo Ibarra, siger, at tallene viser den alvorlige situation, der har ramt spanske unge. Han tror ikke på, at et mindre økonomisk opsving vil være nok til at sætte flere unge i arbejde. Han kræver, at regeringen udarbejder en konkret beskæftigelsesplan for de millioner af unge, som er havnet i en desperat situation.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.