Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Holdning om popularitet er upopulær

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 01/11/2012 - 07:04

Kendte & kongelige


Hvis ikke du kan lide svaret, må du jo lade være med at spørge. Netop den børnelærdom synes at være taget i brug den seneste meningsmålin...

Hvis ikke du kan lide svaret, må du jo lade være med at spørge. Netop den børnelærdom synes at være taget i brug den seneste meningsmåling foretaget af analyseinstitut. Det handler helt specifikt om målinger af kongefamiliens (u-)popularitet i befolkningen.

 

Analysefirmaet El Centro de Investigaciones Sociológicas (CIS), som hører under regeringens vicepræsident, har helt afholdt sig fra at spørge til monarkens popularitet, efter at Kong Juan Carlos for første gang i historien dalede i karakter.

 

Under en rundspørge i oktober sidste år fik kongen 4,8 point, og det er det laveste nogensinde og et halvt point mindre end året før.

 

Pludselig ikke relevant

Nu gisnes der om, at er det frygten for, at det går støt tilbage for kongefamiliens omdømme i befolkningen, der har fået regeringen til helt at afholde sig fra at spørge.

 

Sideløbende med at Kong Juan Carlos og hans nærmeste familie har været en ordentligt omgang i vælten i år, mener CIS for første gang ikke, at det er ”relevant” at spørge til folks holdning til Kongen og klanen, fremgår det af 20minutos. Ikke desto mindre er der blevet spurgt om netop det siden 1994, da CIS startede sine undersøgelser.

 

Leveringsdygtig i skandaler

Og i år kunne det eller have været ekstra interessant. En række fadæser og det der er værre har ramt kongen og hans familie i årets løb. Vi trækker lige vejret dybt ind og nævner:

 

74-årige Kong Juan Carlos blev i foråret offentligt kritiseret for at drage på kostbar elefantjagt med fremmede damer som selskab, og det endda mens landets indbyggerne lider under krisen, en ny bog afslører majestætens mange ”stævnemøder” med underskønne damer og Dronningens ensomhed, hans svigersøn er involveret i en voldsom skandalesag om underslæb, skatteunddragelse og korruption og hans ekssvigersøn, Jaime de Marichalar, blev idømt til at betale en bøde på 400 euro for at have ladet sin søn – kongeparrets barnebarn, den dengang 13-årige Froilán – bære skydevåben (og skyde sig selv i foden!) og den stakkels Kronprinsesse Letizia er under konstant kritik for at tage det forkert tøj på til de forkerte arrangementer og putte for lidt mad i munden.

 

Og så har vi endda kun nævnt de største forsidehistorier. Og det gør i hvert fald - om ikke andet - kongehuset ualmindeligt populært blandt pressefolk.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.