Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ustadigt vejr slår flere rekorder

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 24/09/2014 - 11:00

Vejr og natur


Sved på panden langt ind i september. Efteråret kommer med mere varme – i alt fald i de sydlige egne og på Balearerne, mens sommeren flere ...

Sved på panden langt ind i september. Efteråret kommer med mere varme – i alt fald i de sydlige egne og på Balearerne, mens sommeren flere andre steder har været køligere end normalt.

 

Efteråret startede officielt tirsdag klokken 4:29 og byder dels på mere regn og torden i de nordlige egne, mens den sydlige halvdel får en del sol og fortsat tørt vejr.

 

Rekorder i begge ender af termometeret

Sommeren 2014 blev den tredje køligste i 15 år. Der har ikke været én eneste hedebølge, som karakteriseres ved mindst tre dage i træk med ekstrem varme. Der har været dage med ekstremt høje temperaturer, men ikke vedvarende hede.

 

Læs vejrudsigten for i dag længere nede

 

NYT: Bliv abonnent både via kreditkort eller PayPal. Klik her for at undgå denne meddelelse fra oktober

 

Gennemsnitstemperaturen i Spanien i juni og juli har dog været på 22,9 grader, hvilket er 0,6 grader over det normale. Koldest har det været i de nordøstlige egne, hvor det også har regnet betydeligt mere end normalt. I resten har det været lidt varmere og mere tørt.

 

Det har været én grad varmere i Castilla La-Mancha, Murcia, dele af Valencia og Catalonien, Málaga og i Cantabrien. Juni var hele 1,3 grader varmere end normalt, mens juli var 0,1 grad koldere.

 

Varmerekorden blev sat i Andalusien den 16. og 17. juli med 42,9 grader i Cordoba, og 42,7 i Granada. I den anden ende af skalaen finder vi Molina de Aragón, hvor der blev målt 1,6 grader den 2. juni. På landsbasis har sommeren også været tørrere end normalt, med 12 procent mindre nedbør.

 

Tredje varmeste september siden 1961

September 2014 er indtil videre den tredje varmeste siden 1961. Målt fra den 1. til 17. september har temperaturen været væsentlig højere med to til tre grader mere end normalt.

 

I Málaga og i de nordøstlige egne har temperaturen været hele fire grader over normalen. 

 

Vejret i Spanien, onsdag klokken 14:00

 

Madrid får muligvis lidt regn i løbet af dagen. Specielt mellem middags tid og kl. 18. Temperaturene i hovedstaden vil være mellem 12 og 22 grader.

Barcelona kommer til at smage på regne fra midt på dagen og langt hen på aftenen. Alt imens der vil være mellem 18 og 22 grader.

Det kommer til at regne hele dagen i Valencia og sidst på dagen og hen på aftenen er der risiko for tordenvejr. Termometeret kommer til at svinge mellem 18 og 26 grader. 

Málaga får en anderledes solrig dag med temperaturer på 19 til 26 grader. 

Øboerne på Mallorca kan må også forvente regn i dag, især sidst på dagen. Temperatuerne vil ligge på 19 til 27 grader.

På Gran Canaria vil der være overskyet det meste af dagen, men det holder tørt, og der vil være mellem 20 og 26 grader varmt.  

 

Vejret i Spanien, torsdag klokken 14:00

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.