UTROLIGT: PSOE og PP er blevet enige om reformen af CGPJ

Hvad er CGPJ?

El Consejo General del Poder Judicial - CGPJ - er et forfatningsmæssigt, kollegialt, selvstændigt råd, der består af dommere og andre jurister, og som udøver funktionerne som 'regering' for retsvæsenet med det formål at garantere dommernes uafhængighed i udøvelsen af den dømmende funktion over for alle.

Rådets styrende funktion dækker spørgsmål som udnævnelser, forfremmelser og forflyttelser, inspektion af domstolenes funktion og det disciplinære ansvar for medlemmer af retsvæsenet. Ved at overdrage disse typer beføjelser til CGPJ forhindrer det den udøvende politiske magt i direkte eller indirekte at påvirke retsvæsenets uafhængighed.

Tirsdag eftermiddag underskrev Félix Bolañosm (PSOE), minister for formandskab, justitsvæsen og forbindelser med domstolene, og Esteban González Pons, PP's vicesekretær for institutionelle anliggender, aftalen i Bruxelles om at forny retsvæsenet efter mere end 2.000 dage med et udløbet mandat. Fødselshjælper var Vera Jourová, næstformand i EU-Kommissionen.

Kæmpe opgave foran

Byrden falder nu på de 20 dommere og jurister, som er ved at blive medlemmer af CGPJ. 

Den nye plenarforsamling i rådet vil finde retsvæsenet vendt på hovedet med en reduktion i antallet af højtstående embedsmænd, som ikke har noget sidestykke i Spaniens unge demokratis historie. Og ud over at nå til enighed om en reform af rådets valgmodel skal CGPJs plenarforsamling besætte 98 ledige stillinger i toppen af retsvæsenet inklusive præsidenten for højesteret.

Den nuværende dommerstand blev udnævnt i 2013 af et parlament, hvor Mariano Rajoys PP havde absolut flertal. Rådets mandat udløb i december 2018. Og i 2021 stod koalitionsregeringen over for en blokering af PPt og promoverede en juridisk reform med det formål at presse den daværende leder af PP, Pablo Casado. Foranstaltningen bestod i at fratage CGPJ dens vigtigste magt: den skønsmæssige udnævnelse af højtstående medlemmer af det spanske retsvæsen.

Reformen tjente ikke til at fremtvinge en pagt, så blokaden har skabt kaos i retsvæsenet, siden loven trådte i kraft. Det største offer har været højesteret, som i øjeblikket har mere end 30 procent ledige stillinger svarende til 26 i forskellige retsinstanser. 

Rådet skal blandt andet udpege en ny præsident for højesteret, en stilling, der i øjeblikket varetages midlertidigt af dommer Francisco Marín Castán. 

I Audiencia Nacional er formandsposterne i strafferetten og socialretten endnu ikke blevet besat. De øverste domstole i regionerne har 40 ledige stillinger, herunder otte formandsposter. Der er yderligere 30 ledige stillinger i landets provinsdomstole. Derudover afventer 27 ledige stillinger i den militære jurisdiktion også udnævnelse. 

- På den baggrund står vi over for et nyt råd, som vil blive betroet stor magt, hvilket som bekendt medfører et stort ansvar. Det bliver et meget magtfuldt råd, men det har en gigantisk opgave foran sig, siger kilder i det nuværende råd.

Nye krav

Udfordringen er kvantitativ, men også kvalitativ: Lovforslaget, som PSOE og PP er blevet enige om, tilføjer nye krav til nogle af de udnævnelser, som ligger inden for plenarforsamlingens beføjelser. På den ene side foreskriver loven "oprettelsen af en kvalifikations kommission i CGPJ, bestående af fem medlemmer, som skal rapportere om alle udnævnelser, der falder inden for plenarforsamlingens kompetence, med det formål at garantere en objektiv vurdering af de præsenterede kandidater". 

Desuden skal plenarforsamlingen opnå et flertal på 3/5 af sine medlemmer for at udnævne præsidenterne for provinsdomstolene og højesteretsdommeren, der er kompetent til at kende det nationale efterretningscenters aktiviteter. Endelig forhøjer loven kravet til kandidaternes erfaring fra 15 til 20 år for at blive optaget i højesteret.