Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vådt efterår fortsætter

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 05/11/2012 - 11:32

Vejr og natur


De seneste dages uvejr har kvæstet mindst fem personer og forårsaget omfattende ødelæggelser i Sydspanien. Det er ikke slut endnu.

De seneste dages uvejr har kvæstet mindst fem personer og forårsaget omfattende ødelæggelser i Sydspanien. Det er ikke slut endnu.

 

På De Kanariske Øer er regnen derimod kommet som guld fra oven. Det betyder nemlig, at landmændene sparer millioner i udgifter til vanding af deres afgrøder, og for forbrugerne kan det dermed betyde lavere priser på frugt og grøntsager.

 

 

Tornado smadrede lægecenter

I Córdoba, Sevilla og Jaén er der sket skader flere skader i de våde efterårsvejr. Flere floder er gået over bredderne, og huse og lokaler er blevet oversvømmet. Der er skader på mindst 200 huse og bygninger, og i La Mairene smadrede en tornado facaden på det lokale lægecenter, som var under opførelse.

 

I Guadalquivir-floden, som går gennem Sevilla- og Córdoba-provinserne, er vandgennemstrømningen i løbet af de seneste dage seksdoblet. Der blev søndag målt 1.200 kubikmeter mod kun 200 dagen forinden.

 

Mindst fem personer er blevet lettere kvæstet under weekendens regn og kraftige vind, som betød, at flere træer er væltet, og store grene er knækket af som tændstikker.

 

 

Våd uge i vente

Og det er ikke slut endnu. Meteorologisk Institut varsler mere regn, så udsigten til en ”tørlagt” uge, som eksperterne eller lovede i sidste uge, ser ud til at have ændret sig en del. Der kommer i dag og i morgen endnu byger mange steder, og på onsdag ser det ud til at det bliver helt overskyet, og der kommer regn til hele landet. Sidst på ugen kommer der igen nogen opklaring og mest solrigt og tørt vejr.

 

I de seneste dage har det våde og blæsende efterårsvejr især ramt Tenerife, La Palma, El Hierro og La Gomera, og i dag er der gult varsel på grund af udsigt ti mere regn og blæst på Tenerife, El Hierro og La Gomera og orange varsel for La Palma, hvor der advares om kraftig nedbør.

 

Billigere grøntsager

Bortset fra enkelte skader i forbindelse med jordskred og oversvømmelser kan landmændene på De Kanariske Øer gnide sig i hænderne over reducerede omkostninger til vanding af markerne. Beregninger af nedbøren i de ti kommuner, der har haft mest regn, viser, at landbruget har sparet omkring 19 millioner på vandregningen. Kun seks procent af jordoverfladen på Gran Canaria er opdyrket, og det betyder, at regnen her står til en penge-værdi på godt en million euro, skriver Laprovincia.es.

 

Ud over at nedbøren har givet gratis vanding i en kortere periode, har den haft en rigtig gavnlig indflydelse på beholdning i vandreservoirerne, som nu er fyldt op, og det bør derfor give sig udslag i lavere priser til landbruget – og i sidste ende – billigere priser i supermarkedet.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.