Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vækst allerede næste år

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 12/09/2013 - 01:00

Penge & Forbrug


Funcas, sammenslutningen af spanske sparekasser, har revideret sine vækstprognoser. Nu taler vi en mindre udtalt nedgang i år og et stærkere ...

Funcas, sammenslutningen af spanske sparekasser, har revideret sine vækstprognoser. Nu taler vi en mindre udtalt nedgang i år og et stærkere opsving næste år, end det tidligere har været forudsagt.

 

Det sker som følge af en styrkelse af eksportsektoren, lavere fundingomkostninger og mindre finanspolitiske justeringer.

 

Funcas anslår, at BNP falder 1,2 procent i år sammenlignet med et tidligere estimat på 1,5 procent, mens væksten næste år ventes at komme ind på 1,0 procent sammenlignet med en tidligere prognose på 0,5 procent. Regeringen forudser vækst på kun 0,5 procent til næste år.

 

- Økonomien er på vej til at stabilisere sig, og det vil allerede give positiv vækst i tredje kvartal af året, lyder det i en erklæring fra Funcas.

 

Spanien har været i recession i de seneste ni kvartaler, selvom tempoet i nedgangen i perioden april til juni faldt til 0,1 procent på kvartalsbasis. Siden da har der været en række indikatorer, der peger på et opsving.

 

Funcas mener også, der vil være en stigning i privatforbruget næste år, omend begrænset som følge af faldende lønninger og vedvarende høj arbejdsløshed, som i øjeblikket ligger på 26,3 procent.

 

Trods de reviderede overslag mener Funcas ikke, at regeringen vil opfylde sine underskud-reduktionsmål på 6,5 procent af BNP i år og 6,0 procent det følgende. Tænketanken vurderer, at det nærmere vil ligge 6,8 procent i 2013 og 6,5 procent i 2014. Den offentlige gæld forventes at overstige 100 procent af BNP næste år.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.