Vælg det ene eller andet, men vælg!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/05/2011 - 11:45
Samfund og Politik
På søndag skal omkring 34 millioner vælgerne igen til stemmeurnerne for at beslutte, hvordan kommunalbestyrelserne skal se ud i de 8.116 komm...
På søndag skal omkring 34 millioner vælgerne igen til stemmeurnerne for at beslutte, hvordan kommunalbestyrelserne skal se ud i de 8.116 kommuner, der findes i Spanien. Men hvad kan man gøre, hvis man ikke gider stemme på dem, man plejer? Og hvad betyder det at stemme blankt?
Hvis du allerede ved, hvilket parti du vil stemme på, er der ikke noget problem. Men hvis du gerne vil protestere mod det parti, du tidligere har stemt på, er der flere muligheder.
Du kan i sagens natur stemme på et andet parti, eller du kan gøre noget helt tredje.
Flere sofavælgere end aktive
Hvis du er utilfreds med det nuværende poliske system eller er helt ligeglad med politik, kan du helt lade være med at stemme. Det gør langt de fleste. Meget tyder nemlig på, at antallet af sofavælgere denne gang overstiger antallet af aktive vælgere.
Hvis du vil protestere mod de politiske partier, men samtidig gerne vil vise, at du er god demokrat, så kan du stemme blankt 'el voto en blanco'. Det betyder, at du afleverer en kuvert uden nogen stemmesteddel i.
- Det er det samme som at sige, at der ikke er nogen af partierne jeg kan lide, siger politisk kommunikationsekspert María José Canel.
"Blanke" stemmer går til de store
At stemme blankt har traditionelt være betegnet som en proteststemme. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at en blank stemme går til de store partier, fordi de indgår i det samlede regnskab. Pladserne i parlamenterne og kommunalbestyrelserne fordeles nemlig på baggrund af det samlede antal stemmer.
Med en spærregrænse på fem procent vil blanke stemmer - eller proteststemmer - tage stemmer fra de små partier, som dermed ikke opnår repræsentation, og indgå til fordel for de store, siger valgeksperten.
Ved det seneste kommunalvalg blev der afleveret 427.000 blanke stemmer, hvilket svarede til næsten to procent af stemmerne. Hvis de blanke stemmer var gået til et protestparti, ville det parti være blevet landets femte største.
En ugyldig stemme 'el voto nulo' er stemmespild. Det betyder, at der er fejl i forbindelse med stemmeafgivelsen. Det er til gengæld svært at afgøre, om fejlen er bevidst eller ej.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.