Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vandkamp om Costa del Sol

Skrevet af Pia Bruun, tor, 25/11/2010 - 15:28

Penge & Forbrug

Der er lagt op til en ordentlig gang vandkamp om vandforbruget på Costa del Sol.

Der er lagt op til en ordentlig gang vandkamp om vandforbruget på Costa del Sol.

De to store partier, socialistpartiet PSOE og det konservative PP, har skridtet banen op til det afgørende slag om vandforsyningen til de godt 250.000 husstande der findes i den vestlige del af Costa del Sol.

Sagen tager udgangspunkt i omlægningen af vandforsyningen i Mijas kommune.
Mijas borgmester, Antoni Sanchez meddelte for nogen tid siden, at det kommunale vandforsyningsselskab Mijagua vil blive overtaget af det kommunale vandværk ACOSOL, der hører under kommuneforeningen på Costa del Sol.

Salget af Mijagua indbringer Mijas kommune 27 millioner euro, og samtidig slipper kommunen af med en forretning, der gennem årene har oparbejdet en gæld på godt fire millioner euro.

Ifølge det konservative parti kommer salget af Mijagua til at koste indbyggerne i det vestlige Costa del Sol dyrt.

Det er nemlig Acosol, der kommer til at betale for underskuddet i Mijagua, og samtidig har selskabet forpligtet sig at sørge for genansættelse af de 52 ansatte.

Bag kritikken står de fem konservative borgmestre i Benahavís, Marbella, Benalmadena, Torremolinos og Fuengiorla.

De mener at salget af Mijagua går imod borgernes interesser, fordi det kun tjener PSOE's interesser.

Repræsentaner for de konservative kommuner på Costa del Sol

De konservative parti beskylder samtidig Acosol's direktør, José Bernal, for at have brugt offentlige fondsmidler til finansiering af sin valgkamp som spidskandidat for det socialistiske parti ved kommunevalget for tre år siden.

Torremolinos borgmester Pedro Fernández Montes mener at Acosol's overtagelse af Mijagua kun tjener til at dække over den dårlige ledelse af det kommunale vandforsyningsselskab.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.