Vandmasserne hærger
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/12/2010 - 11:40
Vejr og natur
Regn, regn og så lidt mere regn. Spanien er i de seneste dage blevet ramt af et voldsomt uvejr, der sjældent er set mage. Tusindvis af mennesker ...
Regn, regn og så lidt mere regn. Spanien er i de seneste dage blevet ramt af et voldsomt uvejr, der sjældent er set mage. Tusindvis af mennesker har mistet hjem, afgrøder og husdyr. Se bunden af artiklen for flere billeder.
I Ecija stod bilerne på det nærmeste under vand
Godt 1000 indbyggere i Córdoba Provinsen måtte i går evakueres, efter at floden Guadalquivir onsdag gik over sine bredder. Dyr er druknet, og marker står under vand. I flere kommuner er der slået katastrofe-alarm.
Selvom der nu er tegn på opklaring, og vandstanden i floderne igen er faldende, er mange familier fortsat indkvarteret hos venner eller i de midlertidige nødhjælpscentre, der er blevet oprettet i de værst ramte områder.
Den særlige beredskabs-situation opretholdes til torsdag middag.

To kvinder prøver at komme gennem vandet i Ecija
I Lora del Río i Sevilla Provinsen måtte 150 familier i går evakueres. Det er kun ti måneder siden, at området sidst blev ramt af voldsomme oversvømmelser.
I Ecija i Sevilla Provinsen, blev 30 procent af byens gader oversvømmet, og myndighederne måtte evakuere omkring 3000 borgere, da vandstanden i floden Río Genil tirsdag steg faretruende. Men også i flere andre landkommuner er der problemer i forbindelse med den kraftige nedbør. 120 familier i Urbanización "Los Granadillos" i Utrera Kommune har nu været uden lys i over 30 timer.
Se flere billeder af Sydspanien under vand:

Selv duerne måtte søge tilflugt på taget af huset

Et par unge kikker ud på vandløbet i gaden i Ecija

Der er ikke så meget andet at gøre end at vente

30 procent af den gamle bydel i Ecija stod under vand

Et klip fra bølgernes rasen gennem byen
Kan måske også interessere dig
Drømmen der brast i lufthavnen: Iransk eliteelev fra Madrid nægtet indrejse i USA
Mødte en uoverstigelig bureaukratisk mur hos de amerikanske myndigheder.
Spaniens nye immaterielle kulturarv: Regeringen freder de ikoniske hórreos
Et af de mest genkendelige symboler på det nordlige Spanien, har fået sin egen status.
Jeg kunne ikke lade være med at være lidt fræk og mange grin gav det da også
WEEKEND: Lige pludselig var jeg på Gran Canaria hos kusinen - det er ikke hende på billedet...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















