Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Var det noget med en kælegris?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 28/01/2013 - 12:11

Vejr og natur


Vi har hørt rædselshistorier om hjemløse hunde og katte, der desperat mangler nye hjem, og om heste og æsler, der er blevet banket og mishan...

Vi har hørt rædselshistorier om hjemløse hunde og katte, der desperat mangler nye hjem, og om heste og æsler, der er blevet banket og mishandlet. Nu kommer turen så til kæle-grisen; det vietnamesiske hængebugsvin, der for et par år siden gjorde sig populær som familiens nye maskot.

 

Men nu er tiden også kommet for kælegrisen, som bliver sendt på gaden eller det der er værre, fordi dens familie ikke længere har råd eller lyst til at holde den.

 

Antallet af hjemløse og efterladte dyr er på det nærmeste eksploderet i løbet af de seneste tre krise-år. På Mallorca blev der i 2012 indsamlet 2.511 dyr - hvilket er ti procent flere, end året før.

 

Hos dyreværnsforeningen i Santa Eugènia er der for tiden 16 vietnamesiske hængebugsvin – dobbelt så mange som året før.

 

En kærlig kæmpe

Måske ikke lige sådan en fætter, man har i håndtasken

 

Selv om kælesvinet normalt ikke vejer over 50 kilo, er der nogen, der vokser sig store og stærke. Det kostede en af dem livet. Dyret, der vejede 200 kg. var blevet lukket ud i naturen, hvor den ved en fejl blev forvekslet med et vildsvin. Et par naturfolk blev overrasket af dyret på deres vej og tilkaldte politiet. Betjente affyrede efterfølgende et dødbringende skud mod det ellers nok så harmløse dyr.

 

Et andet overvægtigt svin blev reddet fra en lejlighed i La Palma, hvor den havde været spærret inde hele sit liv, indtil naboerne mente, at nu måtte det være nok med den voldsomme snorken på tredje sal.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.