Vinteren er ikke slut endnu
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 13/02/2012 - 12:25
Vejr og natur
Det kolde vintervejr i Sydspanien satte i går nye rekorder. I Antequera i Málaga Provinsen blev der i går målt helt ned til minus 8,2 grader...
Det kolde vintervejr i Sydspanien satte i går nye rekorder. I Antequera i Málaga Provinsen blev der i går målt helt ned til minus 8,2 grader, hvilket ser ud til at være det koldeste, der nogensinde er målt i området.
Også i Ronda-dalen lå temperaturen søndag pænt under frysepunktet med minus fire grader, men nogle steder var det endnu koldere. Flere beboere i Ronda-dalen bedyrer, at deres søndag morgen blev målt til minus 7,5 grader.
Vinter resten af februar
Det kolde vejr fortsætter frem til i morgen, hvorefter der så kommer mere varme. Onsdag stiger temperaturen til mellem seks og 13 grader, og i weekenden ser det ud til at blive endnu varmere med mellem otte og 16 grader.
I Málaga Kommune faldt nattemperaturen til 3,4 grader, mens den om dagen sneg sig op til 14 grader. Så var det noget koldere i Torremolinos med 6,8 grader, i Fuengirola med 8,1 og i Marbella med 8,5.
Selv om det igen blive varmere her i midten af ugen, er det ikke slut med vintervejret, som fortsætter resten af måneden. Til gengæld er der ikke udsigt til megen nedbør, hvilket betyder, at vinteren 2011-2012 er på vej til at blive en af de tørreste i mange årtier.
På skisportsstedet i Sierra Nevada er det i dag rigtig fint skiføre: let til svag vin, sol fra en klar himmel og 85 km pister at boltre sig på. Det er til gengæld koldt. Temperaturen lå her til formiddag på fem - seks minusgrader, mens den om natten er helt nede på minus 13.
Kan måske også interessere dig
Højrefløjen øger forspringet
Måling fra Instituto DYM: Højrefløjen kan mønstre op mod 200 mandater.
Mystiske cirkler på landevejene
DGT indfører nye vejstriber mod dødsulykker - læs, hvordan de fungerer.
Fortryllende skov er hjem til en smuk forladt borg
Tag med til et sted, hvor tiden står stille.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















