Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Varmen dræber

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 13/08/2013 - 10:33

Vejr og natur


Heden i Sydspanien har kostet mindst en person livet. Søndag blev liget af en 55-årig mand fundet i grøften ved landevej CO-5101 i Cardeña i...

Heden i Sydspanien har kostet mindst en person livet. Søndag blev liget af en 55-årig mand fundet i grøften ved landevej CO-5101 i Cardeña i Cordoba provinsen.

 

Manden har ikke været udsat for overfald, og alle undersøgelser tyder på, at han er død af hedeslag.

 

Alarmcentralen modtog kort efter klokken 20 søndag aften et opkald om, at en mand var fundet død i en grøftekant.

 

Manden er identificeret som J.L.P.B. og er fra Tarifa i Cádiz Provinsen.

 

Udsigt til torden
Ud over Jaén og Córdoba i Sydspanien, og De Kanariske Øer, der er ramt af hedebølge, er der ikke udsigt til rigtig varmt vejr i dag.

 

I den nordøstlige del bliver det overskyet med mulighed for torden. Aragón, Navarra, la Rioja og Catalonien er i gult beredskab på grund af udsigt til torden og kraftig nedbør.

 

I Zaragoza-kommunen Daroca faldt der i går ved 14-tiden en del regn.
I løbet af 20 minutter blev der registreret 15 mm nedbør, som dels kom som hagl, men der er ingen meldinger om skader.

 

Regnskyllet var så kraftigt, at der i løbet af en time stod op til 20 cm vand i byens gader.

 

I resten af landet bliver det tørt og mest solrigt.

 

I den nordvestlige del af landet vil temperaturen falde moderat og og det bliver blæsende langs kysterne, mens det bliver uændret i resten af landet.

 

Madrid får i dag mellem 22 – 34 grader, Barcelona 21 – 32, Valencia 23 – 30 og Málaga 21 – 33.

Vejr i Spanien, tirsdag kl. 15:00

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.