Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Varmen er helt hen i vejret

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 12/06/2013 - 10:08

Vejr og natur


Hvis gade-termometret pludselig siger 46 grader i Málaga, eller minus 15 på Mallorca, vil de fleste nok reagere med lidt skepsis. Gade-termome...

Hvis gade-termometret pludselig siger 46 grader i Málaga, eller minus 15 på Mallorca, vil de fleste nok reagere med lidt skepsis. Gade-termometrene måler helt hen i – ja - vejret. Ifølge dagbladet ABC er der somme tider tale om tocifrede udsving i forhold til den reelle temperatur. Men heden er over os!

 

Mange af gade-termometrene er placeret ved busstoppesteder og på byens torve, og her kan der være god grund til at få sved på panden. Nedenfor vil vi forklare de vigtigste grunde til, at vi bør aldrig stole på denne type udstyr, som i de fleste tilfælde kun fører til forvirring.

 

Sensor i solopvarmet metalkasse

Årsagerne er egentlig ret indlysende. De sensorer, der måler temperaturen i gadeniveau, ligger i en metalkasse - uden ventilation! Hvis en solstråle rammer boksen, kan termometret på visse tidspunkter vise helt op til 10 grader mere, end den faktiske lufttemperatur.

 

En anden grund er, at disse termometre er placeret meget tæt på asfalt, der i sig selv afgiver meget varme, og den omgivende temperatur er derfor højere end den reelle temperatur.

 

Hvis man sammenligner de oplysninger, der findes på gade-termometret, med tallene fra Meteorologisk Institut eller andre vejrkanaler, vil man opleve store udsving. Og de mest pålidelige er altså dem fra de officielle eksperter.

 

Den officielle varmerekord i Spanien er på 47 grader, så alle målinger over det, er altså noget, vi skal være på vagt over for.

 

Men når termometret om få dage viser 40 i Córdoba og Sevilla, er det formentlig rigtigt nok. Også andre byer kommer til at mærke, at sommeren nu er kommet med 35 grader i både Madrid og Zaragoza.

 

Disse temperaturer kan på ingen måde betragtes som rekorder, eller som en usædvanlig hedebølge, men det er helt sikkert, at vi på tv snart vil kunne se termometrene vise op mod 50 grader.

 

Varmeste dag i 10 måneder

Dagen i dag ser i øvrigt ud til at blive den varmeste i ti måneder. I Valencia blev der i går målt 35,1 grader i Manises. Sidste gang, der blev målt 35 grader i Valencia, var den 25. august , der er den varmeste måned i Spanien.

 

Der blev i går også målt 35 grader i Xativa, Valencia, og 34 grader i Polinyà del Xúquer – også Valencia, mens indbyggerne i Xàbia, Alicante, måtte nøjes med 32 grader.

 

Af provinshovedstæderne var det varmest i Valencia med 33 grader, foran Alicante med 31 og Castellón med 30, skriver Spaniaavisen.

 

I dag

Vi får i dag stabilt vejr i hele Spanien, med undtagelse af de nordøstlige egne i Pyrenæerne, hvor der fortsat kan komme lidt nedbør. Men i resten af landet klart og solrigt og frem for alt varmere vejr.

 

Varm luft fra sydøst trænger ind over landet, og banker nu for alvor termometrene opad. I Madrid 16 – 32 grader, Barcelona 16 – 27, Valencia 20 – 29 og Málaga 22 – 29.

 

Vejr i Spanien, onsdag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.