Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Varmeste november nogensinde

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 23/12/2013 - 01:00

Vejr og natur


November måned var den varmeste måned nogensinde, set på global skala, men for Spanien var det en todelt rekord.

November måned var den varmeste måned nogensinde, set på global skala, men for Spanien var det en todelt rekord.

 

Set samlet over hele jordkliden var den gennemsnitlige temperatur 0,78 grader over de 12,9 grader, der er gennemsnittet for det 20. århundrede.

 

Temperaturen lå over gennemsnittet i flere regioner, men især i Rusland med Ural og Sibirien var der usædvanligt varmt. Her lå temperaturerne hele otte grader over gennemsnittet.

 

I Norge, Kroatien og Moldova var det også meget varmere end normalt for november.

 

Kold og varm november

I Spanien begyndte november med varme temperaturer, der lå to til tre grader over gennemsnittet , men derefter kølede det noget af.

 

I den anden halvdel af måneden lå temperaturerne nemlig tre til fire grader under gennemsnittet.

 

Andre områder, der oplevede en koldere november end normalt, var Storbritannien, dele af Nordamerika og det nordlige Australien.

 

Kold spansk vinter

Spaniens meteorologiske agentur AEMET har endnu ikke frigivet sin langtidsprognose for vinteren, men de traditionelle prognosemagere, ”Los cabañuelas” forudser en kold , tør vinter.

 

Indlæggene fra ”los cabañuelas” er baseret på observationer af naturfænomener, herunder vind, planter og dyrs adfærd.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.