Slut med at male kongen sort
Skrevet af Pia Bruun, man, 14/12/2015 - 01:00
Samfund og Politik
Madrids sorte konge i Hellig Tre Kongers-optoget i Madrid vil for første være en sort mand og ikke bare en hvid med maling i hovedet.
Madrids sorte konge i Hellig Tre Kongers-optoget i Madrid vil for første være en sort mand og ikke bare en hvid med maling i hovedet.
Husk at like vores facebook-side
Madrids nye borgmester, den venstreorienterede Manuela Carmena, har lovet at den sorte konge - Balthazar - rent faktisk er en sort person i 2016-udgaven af kongernes optog, der finder sted om eftermiddagen den 5. januar.
- Nu skal det være slut med at male en person sort, lyder det ensstemmigt fra formanden for Madrids kultur- og sportsudvalg, Celia Mayer.
Naturlig sort konge
- Denne jul vil Hellig Tre Kongers-optoget i Madrid være lidt mere naturligt, siger hun.
Udvalgsformanden præciserer, at formålet, med at den sorte deltager skal være en person af afrikanske afstamning, er at fremme integration.
Madrids tidligere borgmester, Ana Botella, har forsvaret traditionen med at male en hvid person sort med, at der bag figurerne af de Hellige Tre Konger altid har bestået af tre kommunalbestyrelsesmedlemmer, og at der endnu ikke har været noget sort medlem.
De tre konger - Casper, Balthazar og Melchior - er de fleste steder udpeget af personer i kommunernes festudvalg.
Men i Madrid har det været skik, at byens lokalpolitikere klæder sig ud som konger og drager gennem byens gader, mens de kaster bolscher ud til de fremmødte.
Men demografien i landets storbyer og kystområder har ændret sig dramatisk, så der mange steder findes op mod 140 nationaliteter fra alle kontinenter.
Cyklister viser vej
For børn i Spanien er De Hellige Tre Konger – Los Reyes Magos – at sammenligne med julemanden.
Nogle steder får børnene julegaver efter optoget, mens de andre steder først får dem om morgenen dagen efter.
I år vil 150 cyklister - 80 børn og 70 voksne – suse af sted på cykler med lys foran optoget for at symbolisere ledestjernen, der viste de vise mænd fra østen til Betlehem.
Optoget i Madrid starter fra Plaza de San Juan de la Cruz klokken 18:30 og slutter på Plaza de Cibeles.
Flere konger på gaden
Og der er også andet nyt programmet. Lokale kvarterer og forstæder til Madrid får endelig deres egne Hellig Tre Konger-optog tilbage, efter at de i flere år har måttet nøjes med det store optog i centrum af Madrid.
Celia Mayer siger, at deltagernes identitet i år er holdt hemmelig for at bevare mystikken omkring den gamle juletradition, og at optoget i år vil være helt anderledes end tidligere.
Af andre aktiviteter i den spanske hovedstad er julemarkeder, musik og teater og en enkelt udendørs is-skøjtebane.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.