Ved du godt, at ordet kan blive dit?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 06/08/2022 - 07:00
Debat
Som Amigos er du velkommen til at blive klummeskribent.
Hvem har ikke noget godt på hjerte? Et emne, du godt vil dele eller have andres mening om? Et initiativ, der vil kunne gavne andre?
Muligheden for at kunne gøre det har faktisk eksisteret længe. Men, som med så meget andet, skal vi altså mindes om tingene ind i mellem.
Mange benytter sig af kommentar-muligheden til både de daglige artikler og klummer skrevet af redaktionen. Men skal der tages en nyt emne op, er det bedst at starte med en ny artikel, der både kan være en klumme eller et læserbrev under den ene eller den anden form.
Mange benytter sig også af SpørgeJørnet, men det er jo netop beregnet til at stille et konkret spørgsmål for at få et svar.
Tidligere har vi publiceret læser-beretninger om det spanske sundhedssystem, om den spanske livsstil sammenlignet med den danske, og generelt om oplevelser i Spanien.
Men det kan også være, du har noget på hjerte i forhold til sprog, mad, vejr, foreningsliv, underholdning, kunst eller noget helt syvende. Eller den nye verdenssituation, der jo både rammer Spanien og Danmark - samt alle andre - hårdt.
Vi stiller det krav, at indlæg ikke må være racistiske, ikke må nedgøre andre mennesker og være skrevet i en god tone. De kan sagtens være kritiske med tilhørende begrundelse.
Hvis du tror, at du ikke skriver godt nok, så gør det alligevel. Vi skal nok hjælpe med den endelige formulering.
Hvis du vil have et råd, inden du skriver, beder du bare om det først.
Du skriver bare til Torben uanset hvad, ved at klikke her
Husk at skrive fra din Amigos-mail eller oplyse dit ID nummer.
Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.