Årets varmeste dag
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/06/2012 - 11:43
Vejr og natur
Hedebølgen i Spanien kulminerer i dag med 40 grader eller mere flere steder i Midt- og Sydspanien, mens de nordlige egne ”slipper” med op t...
Hedebølgen i Spanien kulminerer i dag med 40 grader eller mere flere steder i Midt- og Sydspanien, mens de nordlige egne ”slipper” med op til 37 grader.
Masser af provinser forbereder sig på heden
Værst ramt er de indre egne i Córdoba, Huelva, Jaén, Sevilla, Cuenca, Albacete, Ciudad Real, Toledo, Madrid, Cáceres og Badajoz, hvor termometret i løbet af i dag når op over 40 grader. På Costa Blanca banker termometret op i nærheden af de 35 grader, og på De Kanariske Øer er der udsigt til 38 grader. Her vil der samtidig være ret høj luftfugtighed på grund af dis.
Også natten bringer sveden frem
Men det er ikke bare dagtemperaturen, der kan sætte nye rekorder for i år. Også nattemperaturen har taget et hop på fem - seks grader og giver sved på panden, mens vi sover. Laveste temperatur var i nat på 26 grader i Málaga.
Også i de nordlige har det været en lun nat med 25 grader i San Sebastián og flere andre steder langs den nordspanske kyst.
11 spanske provinser er i beredskab orange, der er det næsthøjeste der findes. Det betyder, at det kan være sundhedsfarligt at opholde sig ude i varmen. 25 provinser er på gult niveau, som betyder, at der ikke umiddelbart er fare på færde, men at der er god grund til at være påpasselig.
Efter en meget varm onsdag begynder temperaturen dog så småt at falde igen. Torsdag bliver det lidt køligere i Galicien og på De Kanariske Øer, mens resten af landet må døje med endnu en varm dag. Fredag breder lidt køligere luft sig fra nordvest til resten af landet, og det betyder, at vi i weekenden formentlig slipper med lidt over 30 grader langs kysterne, mens det i de indre egne fortsat vil være noget varmere.
Pas på i varmen
Pas på hedeslag efter en varm dag i solen. Hvis du bliver svimmel og varm, hvis du får feber og huden mærkes tør eller ru, skal du søge læge. Det er nemlig de typiske symptomer på hedeslag.
Hedeslag skal behandles med det samme og kan være dødbringende. Hvis en person får feber, skal han eller hun under koldt vand eller som et minimum have en kold klud på panden, om halsen eller ved pulsåren.
Ved almindeligt ubehag kan man nøjes med at drikke godt med væske for eksempel vand tilsat lidt salt, citronsaft og sukker eller en sportsdrik.
Slip i øvrigt for sommer-mave ved at opbevare og tilberede maden ordentlig. Lad være med at lave for meget mad. Madrester skal opvarmes til mindst 65 grader for at fjerne bakterier, især hvis der er tale om fødevarer, der har stået fremme.
Dybfrost bør tøs op i køleskab og må aldrig stå ude i mere end en time. Sørg for at sætte friske fødevarer i køleskabet. Kød bør i lighed med fisk steges godt igennem med undtagelse af, hvis det har været nedfrosset i over 48 timer for at udgå bakterier.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.