Vejr: weekenden og næste uge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 23/03/2013 - 00:05
Vejr og natur
Der er god grund til at folde hænderne og bede om godt vejr. En del af påskeprocessionerne er nemlig i fare for at drukne i regn.
Der er god grund til at folde hænderne og bede om godt vejr. En del af påskeprocessionerne er nemlig i fare for at drukne i regn.
Mens der kommer en del sol først på ugen, trænger et nyt lavtryk ind over landet fra midt på ugen, og det giver overskyet vejr og en del nedbør i påskens store helligdage.
Så længe vandet ligger fint som vandpytter, går det nok
På Costa del Sol dukker solen efterhånden frem bag skyerne. I dag bliver det dog mest skyet, og der kommer nogen nedbør og bliver mellem otte og 16 grader. I morgen klarer det op, det bliver tørt, og der kommer en del sol med ret svag vind fra vest eller nordvest. Mandag og tirsdag fortsat nogen sol mellem skyerne, og nattemperaturen stiger til omkring 12 - 13 grader. Natten til onsdag vender balladen så tilbage, hvor det bliver skyet, og der kommer byger. Resten af påsken kommer der nogen nedbør, men der kommer også lidt sol, og temperaturen stiger til 20 grader. Fra fredag bliver det igen mere skyet, og i påskens allerstørste helligdage slipper vi nok ikke for en del regn.
Costa Blanca har i weekenden mest overskyet vejr, og der er også en smule regn. Ret svag vind fra nordvest og mellem 12 og 17 grader. Mandag bliver det mere blæsende, men der kommer til gengæld en del sol, og temperaturen stiger til 18 grader. Tirsdag mest overskyet med regn, onsdag vekslende skydække og byger, men fra torsdag klarer det op, og der kommer en del sol mellem skyerne. Resten af ugen mest tørt og op til 20 grader.
På Costa Brava kommer der til gengæld ikke megen sol. Påskevejret bliver mest skyet og der kommer en del nedbør - særligt i slutningen af ugen. I weekenden endnu nogen sol og mellem 10 og 12 grader og ret svag vind fra skiftende retning. Fra mandag bliver det mere skyet, og der kommer efterhånden byger, som fra onsdag tiltager til vedvarende regn. Påskefredag og lørdag mest overskyet og byger, mens der søndag kommer lidt sol, og det bliver mest tørt.
På Mallorca kommer der i dag en del nedbør, og det bliver mest skyet. Mellem 12 og 14 grader, og ret svag vind fra sydvest. Mandag klarer det op, og der kommer en del sol, og temperaturen stiger til 16 grader. Resten af ugen mest tørt og en del sol, men det bliver mere blæsende fra vest. Fra påskefredag bliver det mere skyet, og der kommer nogen nedbør, men ellers lunt med op til 17 grader.
Flotteste påskevejr finder vi på De Kanariske Øer, som byder på ret klart og solrigt vejr hele påsken. Jævn til svag vind fra nord og mellem 17 og 21 grader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.