Vejr: Weekenden og næste uge
Skrevet af , lør, 24/05/2014 - 00:05
Vejr og natur
Vi får godt blandet forårsvejr i den kommende tid. I de nordlige egne kommer der kulde, blæst og regn, mens de sydøstlige egne får sol og a...
Vi får godt blandet forårsvejr i den kommende tid. I de nordlige egne kommer der kulde, blæst og regn, mens de sydøstlige egne får sol og alt for tørt vejr. Det bliver heller ikke så varmt som for et par uger siden, så der er ingen grund til at pakke alt vintertøjet væk endnu.
Costa del Sol lever igen op til sit navn. Der står sol på menuen for den næste uges tid, og det bliver på ny varmere. I dag og i morgen letskyet med mellem 15 og 23 grader og ret svag vind fra skiftende retning. Fra mandag bliver det varmere med op til 26 grader, og nattemperaturen stiger også nogle grader. Ret svag vind fra nordvest. Sidst på ugen bliver det endnu varmere, og næste weekend kommer vi måske op og rammer 30 grader.
Costa Blanca får letskyet vejr, og det bliver fortsat tørt. I dag og i morgen mellem 17 og 20 grader. I dag letskyet, men i morgen bliver det stort set klart. Svag til let vind fra sydøst. Mandag ret solrigt og op til 23 grader, men fra tirsdag bliver det lidt mere skyet, og temperaturen falder til mellem 18 og 20 grader. Sidst på ugen mest klart vejr og op til 24 grader.
Costa Brava letskyet men tørt og i morgen efterhånden en del sol med mellem 15 og 17 grader. Overvejende svag til let vind, men en gang i mellem frisker det lidt op. Fra mandag bliver det mere skyet, og der kan komme enkelte byger. Resten af ugen stort set uændrede temperaturer. Midt på ugen en overgang mere skyet, og der kan komme lidt regn. Næste weekend vekslende skydække og mulighed for byger.
På Mallorca bliver det i dag letskyet, men tørt og ret svag vind fra skiftende retninger og mellem 17 og 22 grader. I morgen stort set uændret, men en anelse køligere. Mandag solrigt og op til 21 grader, men fra tirsdag bliver det mere ustadigt. Det bliver mere skyet, og der kommer byger, og temperaturen falder et par grader. Torsdag klarer det op, inden vinden drejer i vest, og der er udsigt til sol og op til 23 grader resten af ugen.
På Gran Canaria bliver det letskyet med let til frisk vind fra nord og lidt sol ind i mellem, men også mulighed for en enkelt byge. Mellem 18 og 20 grader.
Vejr i Spanien, lørdag kl. 15:00
Vejr i Spanien, søndag kl. 15:00
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.