Vejr: weekenden og næste uge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 31/05/2014 - 00:05
Vejr og natur
Sommeren banker på. Med den første sommermåned kommer solen og varmen, og selv om der ikke ligefrem er tale om nogen hedebølge, kan vi godt...
Sommeren banker på. Med den første sommermåned kommer solen og varmen, og selv om der ikke ligefrem er tale om nogen hedebølge, kan vi godt begynde at finde badetøj og solcreme frem fra gemmerne.
Costa del Sol får først på dagen nogen sol, men i løbet af eftermiddagen bliver det skyet. I morgen skyet, og der kommer en overgang byger. Mellem 18 – 24 grader. Mandag klarer det op igen, og resten af ugen byder på sol fra en klar himmel. Temperaturene stiger gradvist, og når midt på ugen op på 28 grader. Generelt ret stille vejr, og vinden skifter stedvis fra nord og sydlig retning.
Costa Blanca får i dag nogen torden, og der kan også komme lidt regn, og i løbet af eftermiddagen bliver det blæsende fra øst. Men så i morgen bliver det igen tørt, det klarer op, og dermed skule det være slut på det våde vejr i denne omgang. Mellem 18 og 25 grader. Fra mandag klart og solrigt og uændrede temperaturer, og midt på ugen en overgang mere skyet, men fortsat tørt. Næste weekend op til 28 grader.
På Costa Brava bliver det i eftermiddag en overgang skyet, og der kan komme en smule regn. Men fra i morgen klarer det op, og der kommer en del sol. Mellem 16 og 19 grader. Mandag en overgang mere skyet, men tørt, og om eftermiddagen ret blæsende fra nord. Tirsdag nogen sol, onsdag mere skyet, men derefter bliver det solrigt, klart og ret vindstille resten af ugen.
Mallorca får vekslende skydække i weekenden, og der kan også komme en byge i ny og næ. Mellem 15 og 20 grader. I dag ret svag vind, men i morgen frisker vinden igen lidt op fra nordøst. Mandag klarer det op, og der kommer en del sol resten af ugen. Ret svag vind fra skiftende retning og efterhånden varmere - sidst på ugen op til 26 grader.
På Gran Canaria vekslende skydække og nogen sol med mellem 18 og 22 grader. I dag og i morgen frisk vind fra nord, ret skyet men tørt, og sådan fortsætter det stort set resten af ugen. Midt på ugen bliver det mere skyet, men stadig tørt, og så klarer det op. Resten af ugen solrigt og efterhånden også varmere.
Vejr i Spanien, lørdag kl. 15:00
Vejr i Spanien, søndag kl. 15:00
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.