Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejr: Weekenden og næste uge

Skrevet af , lør, 14/06/2014 - 00:05

Vejr og natur


Sydspanien er her i weekenden ramt af hedebølge med helt op til 40 grader. Mest udsat er de indre egne som Sevilla, Huelva og Estremadura, som...

Sydspanien er her i weekenden ramt af hedebølge med helt op til  40 grader. Mest udsat er de indre egne som Sevilla, Huelva og Estremadura, som er i kraftigt forhøjet beredskab.

 

Efter weekendens hede falder termometeret dog igen til mere behagelige temperaturer.

 

Det er også en god idé at skifte dynen ud med et lagen, hvis du ikke allerede har gjort det. Flere steder ligger nattemperaturen nemlig på over 25 grader, og der er først hen på morgenen, at temperaturen falder en smule til omkring 21 grader.

 

Costa del Sol slipper for den værste hede i denne omgang. I Málaga kommer dagtemperaturen ikke meget over 32 grader og om natten ned til 21. Svag vind mest fra sydlig retning. Mandag kommer der lidt mere vind, og i de følgende dage vil dagtemperaturen ligger på omkring 25. Sidst på ugen let stigende temperaturer.

 

Costa Blanca fortsætter det solrige vejr, men det bliver knapt så varmt som i Sydspanien. Let vind fra øst og mellem 21 og 27 grader. Næste uge falder temperaturen et par grader, og der kommer lidt mere vind, men ellers uændret og solrigt.

 

Costa Brava får mere skyet vejr, og der er udsigt til byger - muligvis med torden. I dag op til 24 grader, og efterhånden bliver det mere skyet. Sidst på dagen kan der komme lidt regn, men det bliver til gengæld ret stille vejr. Søndag vekslende skydække og mulighed for byger. Mandag stille vejr og skyet, men kun en smule nedbør, tirsdag tørt og nogen sol, men onsdag igen skyet, og der kan komme torden. Sidst på ugen vender vinden i syd, og så kommer der en del sol.

 

Mallorca får en del sol hele ugen lige bortset fra mandag, hvor det en overgang bliver skyet, og der kan komme torden. I dag solrigt og op til 28 grader med let til frisk vind fra øst. I morgen lidt køligere og letskyet, og mandag noget ustadigt. Fra tirsdag kommer der nogen sol krydret med enkelte byger især om onsdagen, og sidst på ugen solrigt og tørt og stigende temperaturer.

 

De Kanariske Øer kommer der en del sol, og temperaturen kommer til at ligge mellem 18 og 24 grader. I dag og i morgen solrigt vejr med svag vind, og sådan bliver det stort set resten af ugen bortset fra onsdag, hvor det en overgang bliver mere skyet. 

 

Lørdag kl. 15:00

 

Søndag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.