Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejr: Weekenden og næste uge

Skrevet af , lør, 05/04/2014 - 00:05

Vejr og natur


Foråret holder sit indtog og de spanske middelhavskyster får den næste uges tid ret varmt vejr med omkring 20 grader og en del sol. Midt på ...

Foråret holder sit indtog og de spanske middelhavskyster får den næste uges tid ret varmt vejr med omkring 20 grader og en del sol. Midt på ugen bliver det mere ustadigt, og der kan komme lidt regn, men de fleste steder fortsætter det fine forårsvejr.

 

Costa del Sol er forsommeren på vej. Bortset fra en enkelt overskyet parentes midt på ugen bliver det ret varmt, og der kommer en del sol. I dag og i morgen en del sol, mellem 13 og 23 grader, svag vind fra nord. I morgen eftermiddag en overgang mere skyet, men søndag og mandag sol fra en klar himmel. Tirsdag vender vinden i syd, og det bliver efterhånden mere skyet. Onsdag skyet, der kan komme nogen regn, og temperaturen falder til mellem 15 og 19 grader. Torsdag sol og tørt, fredag mere skyet og i weekenden tørt, men skyet.

 

Costa Blanca kan også holde forår. Det bliver mest solrigt her i weekenden, let brise fra skiftende retning, og mellem 15 og 20 grader. Mandag og tirsdag solrigt, og uændrede temperaturer, men fra midt på ugen bliver det mere skyet, dog tørt og temperaturen falder. Næste weekend ret skyet, tørt, og mellem 14 og 19 grader.

 

Costa Brava bliver det solrigt og tørt. Ret svag vind fra skiftende retning og mellem 14 og 16 grader. Det flotte forårsvejr fortsætter det meste af ugen, men fra tirsdag bliver det lidt mere skyet, og fredag kan der komme en enkelt byge. Næste weekend skyet, og der kan komme regn.

 

Balearerne får en del sol, og det bliver tørt og varmt. I dag og i morgen solrigt og svag vind, mellem 11 og 20 grader, og det fine vejr fortsætter resten af ugen. Onsdag og torsdag op til 24 grader, en del sol og svag vind. Sidst på ugen mere skyet og lørdag bliver det koldere, og der kan komme en smule regn.

 

De Kanariske Øer får en del skyer i næste uge. I weekenden er der dog masser af sol og mellem 15 og 20 grader. Fra starten af næste uge bliver det mere skyet. Fra tirsdag bliver det blæsende, og der kan komme regn. Det bliver skyet og noget ustadigt resten af ugen og næste weekend kan der komme lidt regn,

 

 

Vejr i Spanien, lørdag kl 15:00

 

Vejr i Spanien, søndag kl 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.