Vejr: Weekenden og næste uge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 19/04/2014 - 00:05
Vejr og natur
Sommervejret i april er slut for en denne omgang. Det bliver koldt, og der kommer også regn, hvis de meteorologiske forudsigelser holder stik -...
Sommervejret i april er slut for en denne omgang. Det bliver koldt, og der kommer også regn, hvis de meteorologiske forudsigelser holder stik - og Middelhavskysterne er denne gang ingen undtagelse.
I dag endnu nogen sol og svag vind på Costa del Sol, hvor termometret kommer til at svinge mellem 16 og 24 grader. Men fra i morgen bliver det mere skyet, og der kommer regn, selv om det ikke er meget. Højeste temperatur omkring 20 grader.
Natten til mandag mest tørt, men mandag kan der igen komme let nedbør. Tirsdag klarer det op. Vinden vender i nord, hvilket giver mere klart og varmere vejr i de næste par dage. Men så fra torsdag bliver det igen mere ustadigt, og næste weekend er der udsigt til et ordentligt temperaturdyk fra de små 30 grader, vi netop har haft til mellem ni og 19 grader. Næste lørdag falder dagtemperaturen til sølle 14 grader, og der kommer en del regn.
Costa Blanca går endnu en gang fri af lavtrykket fra vest, og må tage til takke med en smule regn i de indre egne. I dag og i morgen letskyet og tørt langs kysterne, mellem 15 og 24 grader. I løbet af i morgen eftermiddag bliver det mere skyet, og det blæser en omgang op, men meget regn bliver det ikke til. Mandag letskyet, men køligere, ned mellem 15 og 21 grader. Tirsdag og onsdag igen klart og ret solrigt, men fortsat faldene temperaturer. Fra torsdag bliver det skyet og med lidt held og tro på vejrguderne kan der komme regn lørdag, hvis vinden vender om i sydøst.
Costa Brava bliver her i weekenden ramt af lavtrykket fra nordvest, som i løbet af i dag giver mere skyet og koldere vejr. I løbet af eftermiddagen mest skyet, men fortsat tørt, og temperaturer på mellem 14 og 15 grader. I morgen overskyet og byger, og sådan bliver det også mandag. Men så klarer det igen op, i de næste dage kommer der nogen sol og det bliver tørt. Let stigende temperaturer. Næste weekend en overgang noget ustadigt, og søndag mulighed for nogen regn.
Balearerne får i weekenden mest solrigt vejr, vind fra skiftende retning og op til 20 grader. Det flotte forårsvejr fortsætter næste uge, men tirsdag drejer vinden over i sydøst, det bliver mere skyet, og der kan komme nogen regn. Onsdag klarer det op igen, og de næste dage bliver det igen ret solrigt og tørt og omkring 23 grader. Næste weekend bliver det mere skyet og der kan komme regn.
De Kanariske Øer får ustadigt vejr her i weekenden, og der kan komme nedbør, men fra mandag klarer det op, og de næste dage bliver det tørt, og der kommer nogen sol. Mellem 15 og 19 grader. Fra midten af ugen igen mere skyet vejr, og der kan komme byger, men næste weekend ser ud til at bringe tørt og solrigt vejr til øerne.
Vejr i Spanien, lørdag kl. 15:00
Vejr i Spanien, søndag kl. 15:00
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.