Vejret 1. marts
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 01/03/2022 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Vi napper endnu en dag med noget ustadigt og halvkedeligt vejr.
Der advares i dag om kraftig østenvind i Gibraltarstrædet og nordenvind på De Kanariske Øer.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
En ikke særlig aktiv Atlanterhavsfront vil trække ind over den nordvestlige del af halvøen og give skyet eller overskyet vejr og nedbør i Galicien og det vestlige Cantabrien. Lokalt kraftige byger er ikke udelukket i områderne nordvest for Galicien.
I en mere spredt form kan de brede sig til resten af nordvest, den øvre Ebro-dal og omegn.
I Catalonien er det delvis overskyet med enkelte lavtliggende skyer sidst på dagen.
I området omkring Gibraltarstrædet ventes der lavtliggende skyer med tendens til delvis overskyet vejr. Andre steder vekslende skydække og enkelte skyer i dagtimerne på Balearerne.
På De Kanariske Øer er det overskyet i de nordlige, højtliggende egne med sandsynlighed for let nedbør og ellers overvejende letskyet på resten.
Dagstemperaturerne vil falde på den vestlige tredjedel af halvøen og stige på resten af halvøen samt på Balearerne og De Kanariske Øer, dog mest markant på den østlige tredjedel af halvøen. Nattemperaturerne vil stige på den nordvestlige del af halvøen og De Kanariske Øer, mens de falder i resten af landet. Der forventes svag frost i de iberiske og de sydøstlige bjerge og i Pyrenæerne. Spredt frost på begge højsletter.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klart vejr afbrudt af perioder med lavthængende morgenskyer ved kysten. Morgentåge i de indre egne. Nattemperaturerne vil falde, og dagstemperaturerne vil stige. Det betyder 16 til 19 grader og fire til 12 i nat. Svag til let vind fra øst.
Gran Canaria
Mod nord overskyet med sandsynlighed for svag, spredt og lejlighedsvis nedbør, især i løbet af dagens første halvdel. Vekslende skydække i resten. Svagt stigende temperaturer på 17 til 22 grader. Moderat til kraftig vind fra nord med vindstød op til 70 km/t, mens man slipper med briser på sydvestvendte kyster.
Alicante-provinsen
Letskyet eller skyfri himmel. Nattemperaturerne falder lidt og dagstemperaturerne stiger, så vi landet på 17 til 20 grader og fire til seks i nat, dog let frost i de indre egne. Let vind fra skiftende retninger, og om eftermiddagen svag vind fra syd.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.