Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Udsigt til bedre nattesøvn med faldende temperaturer

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 01/09/2025 - 09:21

Vejr og natur

Kraftige byger med hagl i nordøst og på De Baleariske Øer. Få oversigten over de resterende aktive brande her.

Temperaturerne falder på næsten hele Den Iberiske Halvø, så nu får vi mere behagelige temperaturer på mellem 25 og 34 grader, og nattemperaturerne kommer ned på mellem 13 og 24 grader.

  • Byger og/eller tordenvejr - lokalt meget kraftige og med hagl i Pyrenæerne og det østlige Catalonien i dagens første halvdel og om eftermiddagen lokalt kraftige byger i de østlige af De Baleariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger

I dag klokken 12

Generelt hele landet

På Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer forventes et par fronter at passere. Således forventes fra dagens første timer letskyet himmel med byger og tordenvejr i nordøst, som lokalt kan være meget kraftige og med hagl i Pyrenæerne og det østlige Catalonien i dagens første halvdel. 

Skyet med nedbør i Galicien og nærliggende områder, som vil brede sig til Cantabrien. Ligeledes vil der efterhånden udvikle sig rigeligt med skydække over den nordvestlige og nordlige halvdel og De Baleariske Øer, med sandsynlighed for spredte byger i bjergene helt i nord og tordenvejr i Catalonien, det østlige af De Iberiske Bjerge, De Baleariske Øer og sent på dagen også på Valencia-kysten. 

Overvejende klart eller med højtliggende skyer over resten af landet, dog lavthængende morgenskyer over bjergene på den nordlige halvdel. 

På De Kanariske Øer vil der være skyet himmel i nord og sandsynlighed for svag nedbør i de bjergrige egne og ellers klart til letskyet på resten.

Temperaturerne vil falde på stort set hele Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer, bortset fra stigninger på sydøstkysten og på de sydlige dele af De Baleariske Øer. Ingen ændringer i Galicien og Cantabrien. Faldet i dagstemperaturerne vil være betydeligt i store områder af indlandet på den østlige halvdel af halvøen. 

På De Kanariske Øer ventes kun få ændringer eller lette fald om dagen. 

Vi forventes ikke at overskride 34 grader nogen steder, mens nattemperaturerne fortsat holder sig på over 20 grader i næsten hele middelhavsområdet.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel, afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Temperaturerne falder - betydeligt om dagen i indlandet - så vi lander på 25 til 32 grader og 13 til 21 om natten.

Gran Canaria

Letskyet til klart, dog overvejende skyet himmel i nord, hvor der sandsynligvis kan falde spredt svag regn især i middelhøjde i dagens første timer. Temperaturer med få ændringer bortset fra lette fald om dagen i syd, så den står på 23 til 26 grader.

Alicante-provinsen

Klar himmel. Nattemperaturer uden store ændringer og dagstemperaturer i fald overalt i indlandet, stigende på sydkysten og uden ændringer i resten. Det betyder 30 til 35 grader og 19 til 24 om natten.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.

Brandsæson

Der er lige nu knastørt og brandvarmt rundt omkring i hele Spanien, og det er en farlig cocktail. Den meget høje luftfugtighed i den seneste uges tid har dog hjulpet gevaldigt, så flere er kommet under kontrol, og der er nu kun syv aktive skovbrande.

Augusts brande har allerede påvirket over 350.000 hektar, og ser vi på hele året, er der brændt omkring 378.000 hektar, ifølge realtidsestimater fra det europæiske informationssystem for skovbrande, EFFIS. Det svarer til mere end Fyn.

Klik HER for interaktivt kort, hvor du får det store overblik og let kan søge på dit lokalområde.

Kan måske også interessere dig
  • Stop legen som kamphaner!
    Nu, hvor Kongressen er lukket for sommeren, kunne det så ikke være fornuftigt at bygge et korruptionbsfrit sandslot sammen …?

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.