Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vi skruer igen lidt op for varmen

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 10/07/2024 - 07:00

Vejr og natur

Calima-varsel nogle steder.

Varsler om høje temperaturer på over 36 grader i store områder af den sydlige tredjedel og de nordøstlige dale - endda 38 grader i dele af Guadalquivir og Segura. 

Der advares også om perioder med stærk passatvind i udsatte områder på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

Generelt hele landet

Der forventes stabilt vejr i det meste af landet med letskyet eller klar himmel. Små fronter fra Atlanterhavet vil dog påvirke den nordligste del af halvøen med overskyet himmel i perioder og sandsynligvis svag og spredt nedbør, der generelt aftager i slutningen af dagen undtagen i Galicien og Asturien. Der kan lokalt blive tale om vedvarende nedbør i den nordvestlige del af Galicien. 

Der forventes også lavthængende skyer i perioder om morgenen i dele af Middelhavsområdet, mere vedvarende i Alborán, med mulighed for dis eller kysttåge. 

Om eftermiddagen dannes der flere skyer over de indre egne i nord og i de centrale og iberiske bjerge med mulighed for lejlighedsvise byger. 

Overskyet i perioder over de nordlige dele af De Kanariske Øer med mulighed for lejlighedsvis let regn i bjergene.

I det østlige Middelhavsområde forventes calima, som kan brede sig til den sydøstlige del af halvøen.

Maksimumstemperaturerne vil stige praktisk talt over hele linjen og overstige 36 grader i store områder af den sydlige tredjedel og i de nordøstlige dale - endda kan vi ramme 38 grader i dele af Guadalquivir og Segura. 

Minimumstemperaturerne vil stige på den sydlige tredjedel af halvøen og De Kanariske Øer, mens der ikke sker ændringer i resten af landet. 

Der forventes tropenætter i de atlantiske dale i sydvest, det indre af Ebro-dalen og i Middelhavsområdet.

Málaga-provinsen

Klar himmel i de indre egne, mens der kommer perioder med lavthængende skyer, tåge og dis ved kysten. Temperaturerne stiger - lokalt bemærkelsesværdigt - så vi lander på 31 til 37 grader og 18 til 21 i nat.

Gran Canaria

Vekslende skydække i nord, men efterhånden tiltagende skydække i løbet af eftermiddagen, hvor der kan komme spredt støvregn. Andre steder letskyet eller klart. Let calima i højderne fra tidligt om morgenen. Svagt stigende temperaturer på 20 til 25 grader, men lokalt i syd noget varmere, hvor vi kan overstige 32 grader.

Alicante-provinsen

Overvejende letskyet eller klar himmel med nogle lavthængende skyer om morgenen ved kysten. Måske nedsat sigtbarhed på grund af calima. Stigende temperaturer på 30 til 36 grader og 21 til 22 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.