Mere behagelige temperaturer i kystområderne
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 10/06/2022 - 07:00
Vejr og natur
Nogle indre egne får mere sved på panden.
I dag er der varsel om meget høje temperaturer til den helt sydvestlige del af halvøen og i dalene Guadiana, Guadalquivir og Ebro.
Der advares også om kraftig vind ved Gibraltarstrædet, Empordà og Menorca.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Overskyet over den nordlige del af Galicien, den vestlige ende af nordvestkysten, de nordlige dele af De Kanariske Øer og i begyndelsen af dagen også på den catalanske kyst, Mallorca, Gibraltarstrædet og Melilla overskyet, men dog nogenlunde opklaring i løbet af dagen.
Letskyet eller klart i begyndelsen af dagen i resten af landet, men mere overskyet i løbet af dagtimerne i det indre af halvøen, hvilket kan give enkelte regn- eller tordenbyger i Extremadura og det vestlige af Castilla y León.
Calima-varsel for den sydlige del af halvøen.
Dagstemperaturerne vil falde i Middelhavsområdet og på De Kanariske Øer og stige på resten af halvøen - især i den nordøstlige del. Nattemperaturerne vil stige på Atlanterhavssiden og falde i den øvre Ebro-dal, den østlige tredjedel af halvøen og Balearerne. Kun få ændringer i resten.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klart. Temperaturerne er uændrede eller let faldende ved kysten, så vi havner på 27 til 30 grader og 18 til 22 i nat. Svag vind fra øst, der er noget kraftigere i de indre egne og på vestkysten.
Gran Canaria
Overskyet i de lavtliggende områder i nordøst med vekslende skydække i løbet af dagen. Lejlighedsvis støvregn er ikke udelukket. Andre steder letskyet eller klart med enkelte perioder med højtliggende skyer.
Temperaturer med små ændringer eller svagt faldende særligt i de sydlige lavlandsområder. Temperaturerne ligger dermed på 20 til 24 grader, men lokalt kan vi stadig nå eller overstige 30 grader i de sydøstlige og sydvestlige indre egne. Let nordenvind, der i perioder frisker på på de vestlige og østlige kanter, hvor vi lejlighedsvist kan få vindstød på op til 70 km/t.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart med enkelte lavthængende skyer om morgenen ved kysten. Temperaturerne er uændrede eller svagt faldende til 28 til 31 grader og 17 til 20 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog tendens til at komme fra øst og sydøst fra middagstid.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.