Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stabilt og lækkert vejr i hele landet

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 10/05/2024 - 07:00

Vejr og natur

Der kan komme flere skyer i løbet af dagen.

Varsler om kraftig østenvind ved Gibraltarstrædet og Alborán. 

Der advares også om vedvarende kysttåge ved den vestlige del af nordvestkysten og i det nordlige Galicien.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Der forventes stabilt vejr i hele landet med overvejende klar himmel eller med lidt højtliggende skyer, og i perioder mellemliggende skyer over De Kanariske Øer, samt efterhånden tiltagende skydække over bjergene og ved Gibraltarstrædet. 

Tilgangen til en lille såkaldt Dana nordvest for halvøen vil øge skydækket i de indre egne i nordvest og give mulighed for lejlighedsvise regn- eller tordenbyger. 

Fænomenet opstår, når der i de højere luftlag samler sig kold luft oven på varm, fugtig luft, og det kan give nedbørsmængder på 60 millimeter i timen i flere dage og over et stort område.

Der forventes også lavthængende skyer i perioder langs den vestlige del af den cantabriske kyst og over det nordlige Galicien med sandsynlighed for vedvarende kysttåge.

Maksimumstemperaturerne forventes at fortsætte med at stige, undtagen på De Kanariske Øer, i Huelva og på dele af De Baleariske Øer, hvor de vil have tendens til at falde. Minimumstemperaturerne forventes at stige markant i det indre af fastlandet mod nord, mens de falder i dele af Middelhavsområdet og på nordvestkysten. 

Frost vil være begrænset til Arandalen. 

Vi kan overstige 30 grader i Guadiana- og Guadalquivir-dalene.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel med højtliggende skyer i perioder. Temperaturerne er uændrede på 23 til 25 grader og 11 til 17 i nat.

Gran Canaria

Højtliggende skyer, som gradvist vil forsvinde i løbet af eftermiddagen. Perioder med lavthængende skyer i nord om morgenen og om aftenen. Letskyet i resten. Temperaturer uændrede eller svagt faldende til 19 til 24 grader.

Alicante-provinsen

Klar himmel med højtliggende skyer af og til. Temperaturer uændrede på 23 til 26 grader og 11 til 15 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.