Noget blæsende og med faldende temperaturer
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 10/10/2024 - 07:00
Vejr og natur
Flere steder får nedbør i dag.
Fortsat varsler om hård vind i perioder langs Det Cantabriske Hav og Middelhavskysten, og der kan også komme meget stærke vindstød i bjergene på den østlige tredjedel samt på De Baleariske Øer.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Der forventes en situation med post-frontal ustabilitet på den nordlige del af halvøen med overskyet himmel og nedbør i Galicien, områderne langs Det Cantabriske Hav, i Pyrenæerne og det nordøstlige Catalonien.
Ligeledes vil der være rigeligt med skyer over resten af områderne på Atlanterhavssiden med mulighed for lidt svag og spredt regn.
Overvejende letskyet himmel uden nedbør til resten af halvøen og Balearerne.
Sidst på dagen forventes et nyt lavtrykssystem at nærme sig fra den sydvestlige del af halvøen, og det giver igen tiltagende skydække.
På De Kanariske Øer vil der være overskyet i perioder, men det skulle holde tørt.
Temperaturerne har tendens til at falde praktisk talt over hele linjen, bortset fra nogle stigninger om dagen i Pyrenæerne og på den sydvestlige del af halvøen, mens natten kan blive lidt lunere på den sydøstlige del. Faldet i maksimumstemperaturerne vil være særligt mærkbart i de østlige cantabriske bjerge, de sydlige af De Iberiske Bjerge samt i de sydøstlige bjergkæder. Svag frost kan forekomme i Pyrenæerne. Lette stigninger på De Kanariske Øer.
Vestenvind på halvøen og Balearerne, der er mere intens ved kysterne og på den østlige tredjedel, men med en tendens til at aftage og så dreje i syd. Der forventes perioder med kraftig vind ved de cantabriske kyster og Middelhavskysten og måske meget kraftige vindstød i bjergene på den østlige tredjedel samt på Balearerne. På De Kanariske Øer let passatvind.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Skyet til overskyet i perioder med mulighed for let og lejlighedsvis regn i bjergene, nogen opklaring om eftermiddagen, men det bliver skyet igen sidst på dagen. Temperaturerne er uændrede eller faldende i de indre egne, så vi lander på 21 til 27 grader og 12 til 19 i nat. Vind fra vest, der er let inde i landet og moderat ved kysten.
Gran Canaria
Letskyet eller klart, bortset fra skyer ved kysterne i perioder tidligt om morgenen i nord. Temperaturer med få ændringer eller svagt stigende til 22 til 27 grader. Let nordenvind, lejlighedsvis stærkere på de sydøstlige og vestlige kanter i løbet af dagens første halvdel. Briser ved nord- og sydkysten.
Alicante-provinsen
Klar himmel med højtliggende skyer af og til om formiddagen. Faldende temperaturer, så de ligger på 23 til 29 grader og 13 til 18 i nat. Moderat vind fra vest, aftagende til let om eftermiddagen.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.