Hedebølgen hænger fortsat, og brandfaren er ekstrem
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/08/2025 - 09:19

Vejr og natur
Rød alarm på De Kanariske Øer og aktuelle brande i Spanien.
Myndighederne har igen forlænget varmebølge-varslet, som gælder store dele af landet, med temperaturer op til 40 grader i dag - lokalt endnu varmere.
- Meget høje temperaturer på størstedelen af Den Iberiske Halvø, dele af De Baleariske Øer samt på De Kanariske Øer.
- Calima-varsel for De Kanariske Øer.
- Markant fald i dagstemperaturerne i Galicien og på de østlige af De Kanariske Øer.
- I det øvre af Ebro-dalen ventes en stigning i nattetemperaturerne.
Heden har fået Aemet til at udsende et særligt varsel, og det gælder som minimum frem til onsdag den 13. august. Sundhedsministeriet har opgraderet flere steder til at være i rød alarm. Klik HER for at se de varmeste områder.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Stabilt vejr i stort set hele landet med letskyet eller klar himmel, dog lavthængende skydække ved kysterne på den nordvestlige del af halvøen, hvor der også kan komme dis eller havgus.
Om eftermiddagen vil der udvikle sig betydeligt skydække over den nordøstlige del af Den Iberiske Halvø og bjergområder i indlandet, hvilket kan give lokale tordenbyger og regnskyl i bjergregioner - i Pyrenæerne kraftige byger.
Calima på De Kanariske Øer, men det er også sandsynligt over den vestlige del af halvøen.
Dagstemperaturerne vil stige ved Middelhavet, Ebro-dalen, det vestlige Andalusien og i områder af den cantabriske kyst, mens de falder på resten af den nordvestlige tredjedel af fastlandet og på De Kanariske Øer, hvor faldene lokalt kan være markante i de østlige af øerne og i Galicien.
Der ventes over 35 grader på størstedelen af Den Iberiske Halvø og De Kanariske Øer samt på enkelte steder på De Baleariske Øer. Op til 40 grader i store dele af den sydlige halvdel af den atlantiske kyst og i de nordøstlige dale samt på det østlige, sydlige og vestlige af Gran Canaria og lokalt på den østlige del af Den Iberiske Halvø.
Nattetemperaturerne stiger i Levanten, Ebro-dalen og det østlige Cantabrien, med sandsynlighed for markante stigninger i det øvre af Ebro-dalen, mens de falder på den nordvestlige del af Den Iberiske Halvø. Generelt få ændringer i resten af landet.
Vi kommer næppe under 20 grader i størstedelen af landet, bortset fra på den nordvestlige del af fastlandet og i bjergene. Lokalt kan vi overstige 25 grader ved Middelhavet og i dalene langs den atlantiske kyst og i nordøst. På De Kanariske Øer vil temperaturen ikke falde under 25 grader i store områder, og der kan lokalt måles op til 40 grader på Gran Canaria.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet eller klart vejr. Nattetemperaturer med små ændringer og stigende dagstemperaturer - mest markant i indlandet. Dermed lander vi på 32 til 37 grader og 20 til 25 om natten.
Gran Canaria
Klart vejr, undtagen ved den nordlige kyst, hvor der forventes perioder med skyet vejr. Calima påvirker hovedsageligt højereliggende områder og middelhøjder. Nattetemperaturer med let til moderat fald, især på sydsiden. Dagstemperaturer med få ændringer eller lette fald på den nordlige halvdel, så generelt står den på 24 til 29 grader. Men lokalt kan der blive tale om over 40 grader i vest, syd og øst, hvor nattetemperaturerne muligvis ikke kommer under 30 grader. Der er af den årsag rødt alarmniveau på hele øen undtagen i nord.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart vejr med tiltagende skydække i indlandet om eftermiddagen. Temperaturerne er stigende - især i indlandet - så den står på 33 til 37 grader og 22 til 24 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Brandsæson
Der er lige nu knastørt og brandvarmt rundt omkring i hele Spanien, og det er en farlig cocktail. Derfor er der også lige nu mange brande rundt omkring:
Klik HER for interaktivt kort, hvor du får det store overblik og let kan søge på dit lokalområde
Kan måske også interessere dig
Afkorter sæsonen efter skuffende sommer: Det er blevet for dyrt at holde ferie!
Færre gæster og mindre forbrug sætter branchen under pres.
Regeringens anti-strømafbrydelsesdekret - ‘antiapagón’ - fik ikke flertal
En sand skandale, at Kongressens partier i den sidste plenarforsamling inden sommerferien ikke kunne blive enige om de nødvendige tiltag for at sikre befolkningen mod nye strømafbrydelser.
Landets mest populære, smukke, vinterskønne, isolerede og højstliggende landsbyer
Er du klar, til at blive inspireret?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.