Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Julisolen bager hele landet

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/07/2022 - 07:00

Vejr og natur

Myndighederne har udsendt varsel om hedebølge flere steder.

Advarsler om meget høje dagstemperaturer på De Kanariske Øer, halvøens indre egne, den nordvestlige halvdel af Andalusien, det sydøstlige Galicien og dele af Ebro-dalen.

Og faktisk er der tale om sommerens anden hedebølge. Meteorologisk Institut, AEMET, udsendte lørdag et særligt vejrvarsel om de høje temperaturer, der vil ramme særligt De Kanariske Øer og den sydvestlige del af halvøen. 

Der varsles også kraftig vind i Gibraltarstrædet.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Overvejende letskyet eller klart i hele landet. Der forventes kun nogle få lavthængende skyer i Galicien, i området omkring Gibraltarstrædet og det nordlige af De Kanariske Øer. Efterhånden kommer der også nogle skyer i de indre områder af halvøen. Enkelte eftermiddagsbyger kan ikke helt udelukkes i bjergområderne, og de kan blive ledsaget af tordenbyger, hvilket dog primært gælder for Pyrenæerne og på den sydlige del af halvøen.

Calima-varsel til De Kanariske Øer og den sydligste del af halvøen.

Dagstemperaturerne stiger på kysten ved Granada og Almería og falde på De Kanariske Øer. Kun få ændringer i resten. Temperaturerne forventes at overstige 40 grader i Guadalquivir-dalen og sandsynligvis også i det indre af Huelva og i den vestlige del af Extremadura. Minimumstemperaturerne vil falde på De Kanariske Øer og stige på den nordlige højslette og i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel. Temperaturerne er uændrede eller stigende på 29 til 34 grader og 20 til 23 i nat. Vind fra øst eller sydøst, der i perioder frisker noget op i Antequera-området.

Gran Canaria

Overvejende klar himmel med overskyet i perioder over den nordlige kyststrækning. Calima-varsel for højtliggende og indre egne. Temperaturerne falder til 21 til 28 grader, dog kan vi lokalt fortsat komme op i nærheden af 37 grader i den sydlige halvdel.

Moderat vind fra nord, som i perioder frisker op, og der kan lejlighedsvis komme nogle meget kraftige vindstød på de østlige og vestlige kanter om eftermiddagen. Briser på de sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Overvejende letskyet eller klart vejr. Temperaturer uden væsentlige ændringer på 32 til 35 grader og 20 til 23 i nat. Let vind fra skiftende retninger, dog tendens til svag vind fra øst og sydøst fra midt på dagen, og efterhånden tiltagende ved nordkysten.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.