Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ustadigt i nord og faldende temperaturer

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 11/05/2023 - 07:00

Vejr og natur

Mere normalt maj-vejr.

Varsler om vedvarende nedbør på den baskiske kyst og stedvis kraftig nedbør i den østlige halvdel af Catalonien.

Der advares også om perioder med kraftig vind i den nedre del af Ebrodalen, i Ampurdán og på De Kanariske Øer.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Overvejende overskyet over den nordlige del af halvøen med vedvarende nedbør på den baskiske kyst og stedvis kraftig regn i den østlige halvdel af Catalonien, hvor den kan være ledsaget af tordenvejr. 

I resten af Middelhavsområdet er det i perioder overskyet med mulighed for enkelte regn- eller tordenbyger, dog af svagere karakter. 

Letskyet til klart over resten af halvøen. 

På De Kanariske Øer lavthængende skyer i perioder over de nordlige dele og letskyet eller klart over resten.

Temperaturerne - både dag og nat - vil falde i det meste af landet. Der forventes svag frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel med enkelte højtliggende skyer og lavthængende skyer om morgenen og i de sene timer ved kysten. Temperaturerne vil falde, undtagen i indlandet, hvor dagstemperaturerne vil være uændrede. Dermed havner vi på 23 til 26 grader og 12 til 17 i nat. Svag vind fra øst.

Gran Canaria

Overvejende letskyet eller klart vejr, men skyet i enkelte perioder på nordkysten i de tidlige og sene timer. Risiko for let calima i store højder. Nattemperaturer med små ændringer og dagstemperaturer i let fald, så den står på 20 til 24 grader. Lokalt kan vi dog stadig nå op på 32 grader i de sydvestlige indlandsområder. Moderat til kraftig vind fra nordøst med meget kraftige vindstød på de sydøstlige og nordvestlige kanter - især i de sene timer.

Alicante-provinsen

Skyet vejr i perioder, og i den nordlige halvdel af provinsen er der sandsynlighed for spredte byger. Temperaturerne falder til 22 til 25 grader og 12 til 17 i nat. Let vind fra øst.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.