Stærk Atlanterhavsfront i nordvest, men ellers letskyet til klart
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 11/11/2025 - 09:24
Vejr og natur
Udbredt regn, torden og kraftig vind forventes, når en front bevæger sig ind over dele af fastlandet.
En atlantisk front bevæger sig tirsdag ind over den nordvestlige del af halvøen, hvilket giver vedvarende, lokalt kraftige regnbyger med torden i Galicien, særligt A Coruña, samt stærk vind fra syd og hårde vindstød.
- Vedvarende og lejlighedsvise kraftige byger med tordenvejr i den vestlige halvdel af Galicien, som kan ende med betydelige mængder i det vestlige A Coruña.
- Kraftig vind fra syd på kysterne af Galicien og meget kraftige vindstød i alle områder langs Det Cantabriske Hav.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Tirsdag vil være præget af en front, der trænger ind gennem den nordvestlige del af Den Iberiske Halvø. Der forventes skyet eller overskyet himmel på de cantabriske og atlantiske kanter, mens man overvejende slipper med lidt højtliggende skyer længere mod syd. Rigeligt med højtliggende skydække over resten af Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer.
Nedbør vil påvirke det vestlige Asturien, det vestlige Castilla y León, i de centrale bjerge, den nordvestlige del af Extremadura og især Galicien, hvor det i den vestlige halvdel sandsynligvis vil være vedvarende og lejlighedsvist kraftigt med tordenvejr.
Nedbøren kan også ende med at påvirke andre områder langs Det Cantabriske Hav, det nordlige højland og den vestlige del af det sydlige højland afhængigt af frontens udvikling.
På De Kanariske Øer er det skyet i perioder på de vestlige øer med sandsynlighed for svag regn. Lavthængende skyer over det nordlige Gran Canaria og letskyet til klar himmel over resten.
Dagstemperaturerne falder i de centrale bjerge og lokalt på fastlandets østside, men ellers overvejende stigninger på resten af halvøen og få ændringer på øerne.
Overvægt af stigninger i nattemperaturerne på Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer, dog med lette fald på steder på den mediterrane side og på De Kanariske Øer. Lokalt moderat nattefrost i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Klar eller letskyet himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Temperaturer uden ændringer, lokalt stigende, så den står på 21 til 24 grader og ni til 15 om natten.
Gran Canaria
Overvejende klar eller letskyet himmel på nær skyet himmel i lavtliggende områder i de tidlige morgentimer, især i nord og øst, og der kan også komme nogle flere skyer i perioder i nordøst om eftermiddagen. Dagstemperaturer med få ændringer, og nattemperaturer uden ændringer eller med lette stigninger, så det betyder 19 til 24 grader.
Alicante-provinsen
Klar eller letskyet himmel, afbrudt af perioder med højtliggende skylag. Temperaturer med få ændringer på 20 til 22 grader og otte til 12 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Klik HER for interaktivt kort over aktive brande og søg let på dit lokalområde.
Kan måske også interessere dig
El Gordo 2025: Millionerne rullede ud over Madrid og León
Traditionen tro har hele Spanien i dag holdt vejret, mens børnene fra San Ildefonso-skolen sang de magiske numre .
Fugleinfluenzaen: Hvorfor indespærres høns, kan jeg fortsat spise æg, og hvad er smitterisikoen for mennesker?
Forholdsregler som indespærring af høns har til formål at forstærke forebyggelsen mod spredningen af fugleinfluenza, hvor der indtil nu er registreret 14 udbrud hos fjerkræavlere i Spanien.
Tag med til nordspansk by, hvor guldfeberen stadig raser
Europas største guldmine findes i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















