Ny lun dag forude
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 12/04/2024 - 07:00
Vejr og natur
Det stabile vejr fortsætter.
Varsler om periodevis kraftig vind og meget kraftige vindstød i og nær Gibraltarstrædet.
Der ventes endnu et meget varmt døgn på De Kanariske Øer.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Næsten overalt i landet er der udsigt til, at et højtryk giver letskyet eller klar himmel.
Kun i Galicien og ved Det Cantabriske Hav forventes der lavthængende skyer og morgentåge i de indre egne, og ved kysterne i Lugo, Asturien, Málaga og Cádiz forventes der tåge.
På De Kanariske Øer er der sandsynlighed for calima.
Maksimumstemperaturerne har tendens til at stige på den nordlige halvdel og Balearerne, mens de falder i den vestlige del af Andalusien og på De Kanariske Øer. Minimumstemperaturerne falder på den sydlige tredjedel og i de centrale områder, mens de stiger på den nordlige halvdel af halvøen og de vestlige af De Kanariske Øer.
Temperaturerne vil igen kunne overstige 30-32 grader på dele af De Kanariske Øer.
I morgen klokken 12
Andalusien
Klar himmel med lavthængende skyer i perioder på den vestlige middelhavskyst. Minimumstemperaturerne er generelt faldende, undtagen i Cádiz, hvor de vil stige. Maksimumstemperaturerne er faldende i den vestlige halvdel af provinsen og ved Middelhavskysten, mens de er uændrede eller let stigende i resten. Det betyder 18 til 21 grader og otte til 15 i nat.
De Kanariske Øer
Klar himmel med sandsynlig calima, men det trækker sig efterhånden.
Temperaturerne falder på Lanzarote og Fuerteventura, såvel som i højderne på La Gomera og i de lavtliggende områder på de centrale øer.
Små ændringer eller lette stigninger på resten af øerne, så vi ligger generelt på 20 til 27 grader, men igen vil der lokalt være mulighed for at nå en del højere op, så flere kan opleve 30 grader, men måske kan vi igen nå eller overstige 34 grader i de indre og sydlige områder på Fuerteventura samt på den sydlige halvdel af Gran Canaria.
Valencia-regionen
Letskyet til klart. Minimumstemperaturerne stiger let eller er uændrede i det nordlige af regionen, mens maksimumstemperaturerne falder, så vi ligger på 19 til 22 grader og ni til 11.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.