Fortsat lidt ustabilt, men det bliver dog noget bedre med sol flere steder
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 12/12/2022 - 07:00
Vejr og natur
Snefald er begrænset til Pyrenæerne, men der kommer blæst i syd.
Varsler om lokalt kraftig eller vedvarende nedbør i Galicien, dele af Andalusien og de centrale bjerge samt den sydlige højslette. Der ventes sne og frost i Pyrenæerne.
Der advares også om perioder med kraftig vind ved kysterne i Galicien, på den sydlige og sydøstlige del af halvøen, Balearerne og i bjergområderne.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Skyet eller overskyet himmel over det meste af halvøen og Balearerne. Kraftig nedbør - undertiden med tordenvejr - til den nordvestlige del af halvøen og den sydlige Atlanterhavsside, som lokalt kan være kraftig eller vedvarende i Galicien, den nordlige del af Andalusien og den vestlige del af de centrale bjerge samt den sydlige højslette.
På stort set resten af resten af halvøen vil der også falde nogen nedbør, men i mindre grad og mindre sandsynligt i Middelhavsområderne og på Balearerne.
På De Kanariske Øer klart eller med nogle højtliggende skyer.
Der forventes kun betydeligt snefald i Pyrenæerne i højder mellem 1.000 og 1.500 meter og op til 2400 meter.
Lavthængende skyer og tåge i de største bjergkæder på halvøen.
Temperaturerne stiger på Balearerne og det meste af halvøen med lokalt betydelige stigninger om dagen på det meste af den nordlige halvdel af fastlandet. Kun få ændringer på De Kanariske Øer. Frost er begrænset til de tidlige morgentimer i Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel ved østkysten og skyet i resten af provinsen med let regn i den vestlige tredjedel, som vil tage til i styrke og brede sig ind i landet i de sene timer. Nattemperaturerne vil stige i de indre egne, mens de øvrige temperaturer vil være uændrede, så den står på 17 til 21 grader og 13 til 17 i nat. Vind fra vest, der er kraftigere fra om eftermiddagen og frem, hvor den af og til rusker godt igennem ved kysten.
Gran Canaria
Letskyet eller klart med vekslende skydække om eftermiddagen, og lavthængende skyer i syd tidligt om morgenen. Temperaturerne er uændrede eller svagt stigende i de indre områder og ligger på 20 til 25 grader. Svag vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra syd. Briser ved kysterne.
Alicante-provinsen
Skyet himmel med spredt og lejlighedsvis regn fra midt på dagen og fremefter. Nattemperaturerne stiger i de indre egne og er uændrede ved kysten, mens dagstemperaturerne generelt stiger. Dermed havner vi på 17 til 20 og 11 til 13 i nat. Svag vind fra vest og sydvest, der i perioder frisker moderat op.
Kan måske også interessere dig
Påske-luksus eller økonomisk bodsgang? Her er prisen for den bedste udsigt til Semana Santa
Hvis du troede, at Semana Santa kun handlede om røgelse, trommer og religiøs hengivenhed, kan du godt tro om igen.
Boligmarkedet slår 18-årig rekord med over 750.000 handler i 2025
Det spanske ejendomsmarked har i 2025 oplevet sit travleste år i næsten to årtier.
Tag med til menneskehedens vugge
Spaniens arkæologiske perle er helt i særklasse.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















