Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Våd atlantisk front trækker ind over halvøen

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 12/12/2025 - 09:24

Vejr og natur

Vedvarende regn i vest og kraftige vindstød På De Kanariske Øer.

En atlantisk front vil give overskyet himmel og udbredt nedbør på det vestlige af Den Iberiske Halvø, lokalt kraftig i dele af Andalusien. Snegrænsen ligger nu på omkring 1.400 til 1.800 meter i bjergene.

  • I det vestlige Andalusien varsles vedvarende nedbør, der lokalt kan være kraftig. 
  • På De Kanariske Øer sandsynlighed for meget kraftige vindstød fra nordlig retning, primært på vestlige og østlige sider samt i højtliggende områder. Det har fået myndighederne til at opgradere til gul og orange alarm her til morgen. Det drejer sig om stormen Emilia.

Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger

I dag klokken 12

Generelt hele landet

I dag bliver præget af passagen af en atlantisk front over Den Iberiske Halvø, som vil give skyet eller overskyet himmel over det meste af området og nedbør, der, når den bevæger sig fra vest mod øst, vil påvirke den vestlige og centrale tredjedel, men være mindre sandsynlig og af mere spredt karakter på den østlige. 

Mest regn på det vestlige af halvøen og kan være vedvarende i Galicien, det vestlige af Sistema Central og i dele af Andalusien, hvor der også forventes lokalt kraftig nedbør. 

Nedbøren falder som sne i de nordvestlige bjerge, hvor snegrænsen er omkring 1.400/1.600 meter, og i de centrale bjerge er den på 1.600/1.800 meter. Nedbøren forventes ikke at nå frem til De Baleariske Øer, hvor der kun vil være overskyede i perioder. 

Derimod vil regnen påvirke På De Kanariske Øer, hvor der bliver skyet eller overskyet med nedbør, der i de nordlige, bjergrige egne kan være vedvarende. Og så bliver det altså godt blæsende, når Emilia kommer forbi. 

Dagstemperaturerne falder På De Kanariske Øer og det meste af halvøen, mens de er i stigning i Melilla og med få ændringer i resten. 

Nattemperaturer i stigning i den nedre Ebro-dal og på vestlige halvdel af fastlandet og generelt uden ændringer i resten. 

Svag frost i bjergene på i den nordlige del af Den Iberiske Halvø, og lokalt også i de centrale og sydøstlige bjerge.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Gråvejr med nedbør, der er moderat og vedvarende i kystområdet, hvor det ikke udelukkes, at regnen lokalt kan være kraftig. Nattemperaturer i stigning og dagstemperaturer i fald, så vi lander på 12 til 18 grader og otte til 14 om natten.

Gran Canaria

Overvejende skyet eller overskyet himmel, dog med nogen opklaring ved kysten fra om eftermiddagen. Svag til moderat regn, der kan være vedvarende i nordlige områder, mens den vil være mindre sandsynlig og i hvert fald kun af lejlighedsvis karakter på sydsiden. Temperaturer i fald, så den hedder 16 til 22 grader.

Alicante-provinsen

Overskyet himmel med sandsynlighed for tåge og dis i indlandet om morgenen og igen i dagens sidste timer. Sandsynlighed for svag og spredt nedbør på nordkysten ved slutningen af dagen, og det kan heller ikke udelukkes andre steder i mere spredt form. Nattemperaturer med få ændringer og dagstemperaturer i let fald, så vi kan se frem til 15 til 18 grader og fem til ni om natten.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.

Klik HER for interaktivt kort over aktive brande og søg let på dit lokalområde.

Kan måske også interessere dig
  • Skøn smuttur til Lissabon
    Portugal ligger som bekendt ikke langt fra Spanien, og det er alletiders mulighed for en lidt anderledes forlænget weekend.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.