Kraftig regn nogle steder ved Middelhavet, men solen kigger også forbi
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 12/02/2025 - 07:00

Vejr og natur
Atlanterhavsfront bringer ustadigt vejr med regn, sne og lokalt uvejr.
Spanien står over for en ustadig vejrperiode med en blanding af regn, sne, storm og frost.
Mens Middelhavskysten og Balearerne skal forberede sig på kraftig regn og muligt uvejr, vil de nordlige bjergområder opleve frost og sne. Det er vigtigt at holde øje med lokale vejrudsigter og være forberedt på skiftende vejrforhold, især hvis man planlægger at rejse eller være udendørs, lyder det fra Aemet.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
En koldfront fra vest bevæger sig østpå over den spanske halvø og forventes at nå Middelhavskysten og Balearerne senere på dagen. Her kan der lokalt opstå kraftig regn, der kan være ledsaget af torden og hagl.
I de østlige bjerge i højder over 1.600 meter falder nedbøren som sne.
På de Kanariske Øer forventes skyet himmel med let regn i de nordlige bjergområder, mens resten af øgruppen fået letskyet himmel.
Maksimumtemperaturerne falder i den østlige tredjedel af fastlandet, bortset fra ved Middelhavskysten, hvor de stiger lidt. I resten af Spanien og på øgrupperne forbliver temperaturerne uændrede.
Minimumstemperaturerne falder let på den nordlige halvdel og på sydspidsen, mens de stiger let i resten af landet. På Balearerne forventes ingen ændringer i temperaturerne.
Frost vil fortsat påvirke bjergområderne i nord, med lokalt moderate frostgrader i Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Meget skyet himmel med mulighed for let regn, især om natten. Disse skyer aftager til letskyet vejr om eftermiddagen. Morgenen vil være præget af tåge og dis. Temperaturerne forbliver uændrede, men kan falde lidt i indlandet. Dagstemperaturer mellem 13 og 21 grader, og nattetemperaturer mellem seks og 13 grader.
Gran Canaria
Skyet himmel, der gradvist klarer op i løbet af dagen. Let calima i de højere luftlag aftager efterhånden. Temperaturerne stiger let eller forbliver uændrede og ligger på mellem 16 og 20 grader.
Alicante-provinsen
Skyet himmel med regn, der lokalt kan være kraftig eller blive ledsaget af torden og hagl. Temperaturerne stiger, bortset fra i det nordlige indland, hvor de højeste temperaturer forbliver uændrede. Dagtemperaturer på mellem 17 og 22 grader, og nattemperaturer på mellem seks og otte grader.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.