Relativt stabilt og med en del sol
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 12/01/2024 - 07:00
Vejr og natur
Fronte nærmer sig vestfra, og stormen Hipólito påvirker Kanarieøerne.
Varsel om markante temperaturfald om natten i bjergene på den nordlige, nordøstlige og centrale del af halvøen.
Der advares også om stærk østenvind i Gibraltarstrædet.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
På De Kanariske Øer, hvor en Atlanterhavsfront nærmer sig i forbindelse med stormen Hipólito fra vest, vil det blive mere skyet, og der vil falde regn på de vestligste øer.
Hipólito når Kanarieøerne
På det spanske fastland og De Baleariske Øer forventes en midlertidig stabilisering med en overvejende letskyet eller klar himmel.
Men på De Baleariske Øer, i området omkring Gibraltarstrædet og i det østlige Andalusien vil det starte med overskyet himmel og mulighed for morgenbyger, som derefter vil klare op.
Efterhånden tiltagende skydække i vest på grund af den førnævnte front.
Calima-varsel for de østligste af De Kanariske Øer.
Dagstemperaturerne vil stige over næsten hele linjen, især i de nordøstlige bjerge, mens der dog ventes et fald på den yderste sydøstlige del. Nattemperaturerne vil stige i Gibraltarstrædet, mens der i resten vil være en tendens til et let til moderat fald, hvilket gør, at frosten fortsætter med at brede sig og dækker nu en stor del af halvøens indre egne undtagen den helt sydvestlige del og de kystnære områder. Lokalt tung frost i bjergene på den nordlige halvdel.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Skyet himmel med sandsynlighed for let regn til den vestlige halvdel af provinsen i løbet af dagens første halvdel, men med udbredt opklaring i løbet af eftermiddagen i den østlige halvdel. Nattemperaturerne er uændrede undtagen på vestkysten, hvor de vil stige, mens dagstemperaturerne er faldende, og dermed havner vi på 12 til 17 grader og fem til 12 i nat.
Med dansk guide på eventyr i Málaga-provinsen? Læs mere HER.
Gran Canaria
Letskyet eller klart. Dagstemperaturerne er svagt til moderat stigende, mens nattemperaturerne er uændrede eller også svagt stigende, så det betyder 17 til 28 grader.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klar himmel. Nattemperaturerne er svagt faldende, men dagstemperaturerne kun med få markante ændringer, så den står på 13 til 15 grader og en til fem i nat, dog let frost i de indre områder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.